Underviser fik stillet et spørgsmål: Hendes svar fik 14 elever til at kræve hende afsat

Skrevet af Mathias Busekist

08/10/2022
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
En håndfuld elever forlod klassen, efter at deres underviser udtalte, at der kun findes to køn.

Dagens topnyheder

Studerende fra University of Southern Maine kræver, at deres underviser, Christy Hammers, bliver udskiftet efter at have fremsat kommentaren.  

Elizabeth Leibiger, en ikke-binær elev fra University of Southern Maine, fortæller blandt andet, at hun følte, det var et angreb.  

I løbet af lektionen, der omhandlede det, at skabe et positivt læringsmiljø, der fandt sted den 7. september, udtalte Hammer, at der kun findes to biologiske køn. 

Det var Elizabeth Leibiger, der var fraværende til ovennævnte lektion, der bragte spørgsmålet på banen, den 14. september. 

"Jeg spurgte Hammer, hvor mange køn der var. Hun svarede: "To." Jeg følte mig personligt angrebet," siger hun og tilføjer:

"Jeg lod hende vide, at jeg ikke mente, at hun var kvalificeret til at undervise i et kursus om positive læringsmiljøer. Det er den ultimative ironi."

Eleverne har siden da krævet, at Hammer bliver udskiftet. 

Universitet fortæller i den forbindelse, at man vil åbne et nyt hold for de elever, der ønsker at flytte. 

Det oprindelige hold, som fortsat vil blive undervist af Hammer, vil fortsætte for alle de elever, der ønsker at blive i klassen. 

Og der er såmænd blevet iværksat en underskriftsindsamling til støtte for Hammer.

"Et universitet, der ikke kan undervise i fakta, fordi de studerende finder dem for svære at håndtere, er ubrugeligt som uddannelsesinstitution. Vi, undertegnede, beder USM's Jacqueline Edmondson og formanden for læreruddannelsesafdelingen Flynn Ross om at stå fast bag professor Hammer og udstede en offentlig erklæring om, at hun hverken vil blive erstattet eller blive tvunget til at holde op med at fastslå, at menneskers køn er binært."

Den har i øjeblikket mere end 2.000 underskrifter.