Kenzie Greaves føler, at hun blev smidt ud af et fitnesscenter af en 'latterlig' grund. Derfor valgte hun at dele sin historie på TikTok, hvor hendes video har delt vandene.
Den unge kvinde hævder, at hun onsdag blev smidt ud fra fitnesscenteret Goodlife Health Clubs i Bundall. Årsagen til, at hun blev smidt ud var, at hun ikke havde sko på.
Efter at have forladt stedet, delte hun straks en video, for at få luft for sine frustrationer. Her fortæller hun, at hun har brækket sin tå og derfor 'ikke kan have sko på'. Men ikke alle mener, at hun har ret i situationen, skriver New York Post.
Mange fitnesscentre har en regel om, at alle medlemmer skal være i ført sko til enhver tid. Det skyldes, at man kan komme slemt til skade, hvis man eksempelvis taber en vægt.
Foto: TikTok
Kenzie mener dog, at hun burde være undtaget fra denne regel på grund af sin skade. Desuden hævder hun også, at det er en 'dum regel', da det burde være op til den enkelte ikke at tabe vægte på sine fødder.
"Jeg vil udskamme dem, da jeg synes, det er ret latterligt for at være ærlig," forklarer hun i sin video.
"Jeg har en brækket tå, hvor en tånegl næsten er ved at falde af. Jeg skal nok skal opereres for at få den af. Så jeg kan ikke have sko på. Bare at have sokker på, er så smertefuldt."
Hun fortæller, at hun derfor kun var 'iført sokker og klip-klapper', fordi hun ikke kunne have sko på. Desuden siger hun, at hun havde sin klip-klapper på, når hun gik rundt, men ikke mens hun trænede, fordi de var 'akavede at træne i'.
"En mand kommer hen til mig og siger: 'Du skal gå'," siger hun og afslører, at hun fortalte om, at skaden var årsagen til hendes manglende sko. Men medarbejderen ville ikke acceptere det som årsag til at fritage hende.
"Hvis jeg er så dum at tabe en vægt på min fod, så er det min egen skyld. Så jeg vil sandsynligvis annullere mit medlemskab der, fordi det er så dumt."
Det er en del af fitnesscenterets betingelser, at alle skal bære sko. Det fremgår tydeligt på deres hjemmeside, og derfor har flere brugere på TikTok skrevet, at det er Kenzies egen fejl.
"Du kan blive et juridisk problem. Det er ikke så dybt. Alle fitnesscentre har denne regel," skrev en bruger.
"Du kan ikke gå rundt i nogen form for forretning uden fodtøj på," skrev en anden.
"Jeg er også medlem i Goodlife, og de fortæller bogstaveligt talt om det, når du melder dig ind. Og det står i papirerne," tilføjede en anden.
Foto: TikTok
Der er dog også mange, der har vist støtte til Kenzie. Flere af dem har endda hævdet, at der er mange fitnesscentre, der tillader, at du tager skoene af, da det er 'optimalt til løft'.
"Mit træningscenter tilskynder ikke at bruge sko! Det er bedre til at løfte," skrev en bruger.
"Hvad enten du har sko på eller er barfodet, når du taber en vægt på din fod, vil resultatet være det samme. Medmindre du har sikkerhedssko på," tilføjede en anden.
"Til alle, der siger, at alle fitnesscentre har denne regel: Nej, det har de ikke. Hvor uretfærdigt!" lød det fra en tredje.
Kenzie har efterfølgende givet en opdatering på situationen. Dette har hun gjort med et opslag på Instagram, hvor hun afslører, at hun har besluttet sig for at melde sig ind i et andet fitnesscenter.