Ung mand gør chokerende opdagelse: Har knaldet med sin svigermor

Skrevet af Mathias Madsen

01/12/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ung mand er havnet i en ekstremt uheldig situation, da han har delt på Reddit, at han har været i seng med sin kærestes mor for to år siden.

Dagens topnyheder

De fleste kan nok nikke genkendende til, at have et lettere anstrengt forhold til deres svigerforældre. 

Én ung mand, som har delt sin beretning anonymt på Reddit, kan dog overgå de fleste historier om uheldige førstegangsmøder med svigerforældrene.

I et opslag erkender han, at han har haft sex med sin kærestes mor to år forinden. Han forklarer samtidig, at han er bekymret for, at hans kæreste vil gå fra ham, og at hendes forældre vil blive skilt, hvis han fortæller kæresten om det. 

Det britiske medie The Daily Star beretter, at manden selv skriver om den uheldige situation på Reddit: "Lad mig lige gøre det klart, at det ikke er mig, som har gjort noget forkert her, men jeg er nødt til at komme ud med det et sted. Det spiser mig op indefra."

Når man først hører om historien, kan det lyde vildt, at den unge mand skulle være uden skyld, men han skriver videre: "For to år siden var jeg 19, og jeg mødte den her kvinde, mens jeg arbejdede som personlig træner." 

Han fortsætter: "Kvinden var interesseret i mig, og hun inviterede mig ud nogle gange, og vi havde sex et par gange. Efter en af vores møder afsluttede hun det, fordi hun mente, det var forkert af hende, at være sammen med én så ung som mig, og hun skiftede derfor træningscenter."

Manden var altså sammen med kvinden, inden han blev kæreste med hendes datter. To år senere skal han så møde sine nuværende kærestes forældre og opdager, til sin skræk, at det er det samme hus som dengang. 

Den unge mand skriver videre: "Hendes mor og far kommer ud fra huset, og vi får begge et chok. Jeg møder forældrene, de har været gift i 20 år. Det går op for mig, at jeg har været en gift kvindes legetøj, og jeg føler mig meget flov."

Den unge mand slutter af med at skrive, at moren senere har kontaktet ham og bedt ham holde på hemmeligheden. Han skal nu snart fejre Thanksgiving med kærestens familie inkl. moren. 

Opslaget er sidenhen gået viralt på Reddit med over 41.000 interaktioner.