Ung musiker døde af koffeinforgiftning

Skrevet af Henrik R

08/07/2019
I første omgang troede hans forældre, at det ‘blot’ var en virkelig dårlig omgang proteinpulver, der havde taget livet af deres søn, som de fandt liggende kold og livløs på badeværelset dagen før hans fødselsdag.

Dagens topnyheder

Nu er det dog kommet frem, at det faktisk var for meget koffein, der endte med at livet for den 21-årige australske musiker, Lachlan Foote. Det fortæller musikeres far i et opslag på Facebook, hvor han advarer andre.

Lachlan Foote havde været ude at fejre nytårsaften med nogle kammerater, og da han kom hjem lavede han sig en proteinshake, hvor han tilføjede en skefuld koffeinpulver. Om morgenen den 1. januar var der ingen liv i kroppen, og forældrene gik med tanken, at det var hans proteinpulver, der havde taget livet af ham.

Da familien fik rapporten fra obduktionen, kunne de dog se, at den 21-årige Lachlan Foote var død af koffeinforgiftning.

“Mens jeg ikke har lyst til at hive op i Lachlans død her på Facebook, så skriver jeg dette, da det muligvis kan redde andres liv,” sådan starter Lachlans far i sit opslag, der fortsættes således:

“Dawn (Hans mor red.) og jeg har endelig modtaget obduktionsrapporten vedr. Lachlan. Han døde af koffeinforgiftning (Ikke fra en dårlig omgang proteinpulver, som vi først troede). Der var ikke andet i hans system, end en lille smule alkohol (.043),” skriver hans far.

Foto: Nigel Foote /Facebook

Var uvidende om, hvor farligt det var

Ifølge faren var Lachlan altså kommet hjem efter at have fejret Nytårsaften med sine venner, og her ville han så lave sig en proteinshake med en tilføjelse af noget koffeinpulver. Desværre for Lachlan, så var han ikke klar over, hvor meget koffein pulveret indeholdte, og en enkelt teske ville derfor være nok til at dræbe ham.

Ifølge hans far, så tilføjede Lachlan en teske til sin blanding, og det ville svare til mellem 25 og 50 kopper kaffer. 

Familien tror, at Lachlan havde fået pulveret fra en kollega eller kammerat, da de via hans bankudtog og beskeder ikke kunne finde et officielt køb. Derfor mener familien heller ikke, at Lachlan var klar over, hvor farligt det rene koffeinpulver kunne være, og hvor små doser, han skulle have taget.

Faren skriver endvidere på Facebook, at Lachlan lod pulveret stå i deres køkkenskab, hvor det let kunne være forvekslet med sukker eller mel. Derfor tror familien ikke, at Lachlan var klar over, hvor fatalt pulveret kunne være, da han aldrig ville putte sin familie i fare.

Lachlans far har derfor skrevet opslaget, så han kan advare andre unge mennesker, der måske ikke er klar over, hvor lidt koncentreret koffeinpulver der skal til, før at man kan dø af det.

Kort inden den 21-årige musiker gik bort, skrev han med sine venner via Messenger, hvor han kommenterede på hans proteinpulver.

“Jeg tror at mit proteinpulver er blevet dårligt. Lavede lige en anti-tømmermands/træningsshake og den smagte forfærdeligt,” 

En af vennerne spurgte, hvordan? Hvorefter den 21-årige skrev: “Jeg ved det ikke, den var bare virkelig bitter. Nå. Godnat drenge,” Det blev samtidig den sidste besked, som vennerne modtog fra deres ven.