Vaccinecentre har sprøjtet tusindvis med falsk vaccine

Skrevet af Mathias Busekist

08/07/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Tusindvis af borgere har fået en indsprøjtning med en falsk coronavaccine.

Dagens topnyheder

Det er ikke nogen hemmelighed, at Indien har været, endda stadig er, hårdt ramt af coronapandemien, hvorfor folket higer efter at blive stukket med en vaccine. 

Vaccineudrulningen er dog ikke forløbet gnidningsfrit, hvorfor det fortsat blot er under fem procent af befolkningen, der er blevet vaccineret.

Det skriver UNILAD.

Men nu er Indien blevet ramt af endnu en stopklods under udrulningen, hvilket kommer efter, at nogle kyniske svindlere så muligheden for at udnytte den nuværende situation. 

Politiet i Indien har således arresteret 14 personer, som alle er blevet anklaget for at have indgået i et svindelnummer, hvor man har indsprøjtet tusindvis af borgere med en ukendt substans.

Tusindvis af borgere, som alle troede, at de modtog et stik med AstraZeneca-vaccinen. 

De estimerer, at personerne bag svindelnummeret, som skulle have fundet sted ved 12 forskellige vaccinationsklinikker i Mumbai og Kolkata, har sprøjtet mindst 2.000 indere med falske vacciner. 

De oplyser endvidere, at det skulle have stået på mellem slutningen af maj og begyndelsen af juni. 

Ifølge Mumbai Politi har de, der står bag svindelnummeret, snydt sig til omkring 175.000 kroner, efter at have krævet betaling fra dem, der fik den falske vaccine. 

"Det er virkelig chokerende, at der er et stigende antal sager, der omhandler falske vaccinationer," skriver domstolen i et søgsmål indgivet i højesteretten i Mumbai.