Vanvittig opførsel: Kvinde spyttede fremmed baby i munden

Skrevet af Julie Møller

07/08/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det var en chokeret mor, der onsdag eftermiddag oplevede, at en kvinde spyttede hendes baby i ansigtet og munden.

Mest læste i dag

“Corona, corona.”

Sådan skulle en kvinde i 50’erne have sagt efter at have spyttet en ni måneder gammel baby i munden og ansigtet.

Det fortæller Tor Egil Groth, der er operationsleder Sør-Øst politidistrikt i Norge til NRK. 

Episoden fandt sted onsdag eftermiddag i Fritidsparken i Skien, der er placeret to timers kørsel vest fra Oslo i Telemarken i Sydnorge.

Dianne Samuelsen, moderen til Isabella, som blev udsat for kvindens opførsel, fortæller til VG, hvordan situationen opstod.

En tur i badeland

De var taget i parken for at benytte stedets badeland, og i omklædningsrummet kom Dianne Samuelsen til at skubbe til kvinden, da hun åbnede en dør. Herefter oplevede Dianne Samuelsen, at kvinden ‘opførte sig lidt mærkeligt’, og forlod derfor omklædningsrummet. 

Inde i badelandet fulgte kvinden efter dem og mumlede noget til dem, som de ikke forstod, hvilket de gjorde kvinden opmærksom på.

Hun fortsatte, ifølge Dianne Samuelsen, med at tale og kom nærmere den lille familie, som ud over Dianne Samuelsen og datteren Isabella også består af faren Matheus Bless, som var til stede under optrinnet. 

De troede, at hun ville vise familien, hvordan man bedst lærer små børn at svømme. Derfor stod Matheus Bless stille med sin datter i armene, da kvinden pludselig ændrede adfærd, forklarer Dianne Samuelsen. 

“Så vendte hun sig pludselig mod Isabella og greb fat i hendes kind, så hendes mund åbnede sig og begyndte at blæse og spytte på hende, mens hun sagde "corona, corona.”

Det fik Dianne Samuelsen til at tage sin datter og løbe for at hente en vagt. 

Ifølge VG, forklarede kvinden til vagten, at hun ville lære den lille pige at svømme. 

Efter episoden valgte familien at kontakte lægevagten, som rådede dem til at ringe til politiet. 

Det lykkedes politiet at finde kvinden torsdag. Hun er en kending af det norske politi, oplyser operationsleder Tor Egil Groth. 

Under opsyn fra politet blev kvinden coronatestet og pålagt at blive hjemme til, der er svar fra testen.

Det samme gør sig gældende for familien, der var udsat for kvindens opførsel. De er i karantæne nu og må holde sig derhjemme. 

Politiet efterforsker sagen

Politiet efterforsker nu sagen, og Christian Ytterbø, der er jurist i Sør-Øst politidistrikt, forklarer, at det kan få alvorlige konsekvenser for kvinden.

“Hvis hun har corona, så går det på paragraf 237 om smitteoverføring, hvor det er bøde eller fængsel op til tre år. Men om det er den paragraf, som er aktuel at bruge i denne sag, kan jeg ikke sige.”

“Viser det sig, at kvinden ikke er smittet med corona, så er det mere sandsynligt, at hun bliver sigtet for paragraf 266, som handler om hensynsløs adfærd.”