Vanvittige billeder: Skisportssted har fået 22 meter sne

Mathias Madsen

157 uger siden

|

28/04/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I Danmark går togene i stå og vejene bliver lukket, hvis der falder meget mere end 10 centimeter sne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I december sidste år måtte blandt andre en IKEA redde op til en flok kunder og ansatte, da et pludseligt snefald gjorde, at de ikke forsvarligt kunne forlade varehuset. 

Den mængde sne som faldt der ville dog formentlig ikke have skabt problemer, hvis det var sket på Okenashi-bjerget i Niigata i Japan.

Her er man nemlig vant til en større mængde på én måned end den nedbør, der falder i Danmark på ét helt år. 

Skisportsstedet Lotte Arai har således målt hele 22 meter sne, som ifølge TV2 Vejret er faldet over en periode på cirka 69 dage. 

Det vil sige, at der er faldet omkring 30 centimeter hver eneste dag i mere end to måneder, og det bliver liggende. Det har givet japanerne mulighed for at tage nogle helt utrolige og surrealistiske billeder.

Foto: Instagram / @mikedski

Da sne fylder cirka 10 gange så meget som vand, svarer de 22 meter sne til cirka 2.200 millimeter nedbør. 

Til sammenligning falder der hvert år cirka 750 millimeter nedbør i Danmark, og det vil derfor tage omkring tre år at nå op på 22 meter sne, hvis alt nedbøren vel at mærke var sne, og det konstant var minusgrader i alle tre år. 

Japanerne er dog ikke helt uvante, når det kommer til sne. Det er nemlig ikke usædvanligt, at der nogle steder i landet ligger flere meter sne.

 

 

Ads by MGDK