Video skiller vandene: Kvinde tager bikinibilleder i offentlig pool

Skrevet af Julie Møller

13/08/2020
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Videoen viser en kvinde, der poserer i bikini i en pool, mens en veninde tager billeder.

Dagens topnyheder

Der er masser af børn og voksne i poolen, da de to kvinder er i gang med en lille fotosession.

I videoen, som du kan se nederst i denne artikel, kan man se, at en af kvinderne poserer i vandet, mens den anden er fotograf oppe fra kanten.

Videoen af de to kvinder er efterfølgende blevet delt på Twitter, og det er ikke alle, der synes, at bikinibilleder i en offentlig pool er på sin plads. 

Der er en bikini

Der er mange Twitter-brugere, der tror, at kvinden i poolen ikke har nogen bikini på, men det har hun, skriver Ladbible. Den er blot svær at få øje på, da den er 'ekstremt lille'.

Kvinderne tog bikini-billeder i en pool, hvor der var børn og andre voksne til stede. Foto: Twitter.

Videoen har delt vandene på Twitter, hvor der er mange, der finder episoden dybt upassende, mens andre mener, at kvindernes opførsel er helt okay.

“Det er aldrig passende for voksne at udstille sig selv med børn i nærheden på en meget seksuel måde. Denne kvinde burde sigtes," skriver en.

En anden mener, at hvis det havde været en mand, der havde opført sig ligesådan, så var politiet allerede blevet involveret. 

“Hvis hun havde været en mand, var hun blevet arresteret og dømt for blufærdighedskrænkelse mod mindreårige.”

Men kvinden havde en bikini på, og det er der også Twitter-brugere, der pointerer.

“Hun har en bikini på, det ligner det ikke på grund af den måde, videoen er optaget på,” understreger en og bliver bakket op.

“Der er intet i vejen med det, hun gør. Så lang tid hun har noget på.”

Hvad synes du? Er det for meget at tage den slags billeder i en offentlig pool med børn og andre mennesker omkring?