Ville være venner med ræv: Endte på hospitalet

Sarah S

256 uger siden

|

17/06/2020
Udland
Shutterstock.com
Shutterstock.com
Tre Australske universitetsstuderende er endt på hospitalet, efter at de forsøgte at få sig en ny pelset ven.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det antages at det er den samme ræv som er ansvarlig for at have bidt alle de tre studerende i weekenden - da de alle blev bidt på universitetets område på samme aften, det skriver Ladbible.com.

Det var dog ikke på samme tid, at de tre studerende forsøgte at klappe den søde lille ræv, som strejfede rundt på campus i Sydney. De havde alle tre mødt ræven i løbet af den samme aften - og ingen af dem havde kunnet modstå fristelsen til at forsøge og klappe den.

Men det endte - ikke overraskende, ikke helt så idyllisk som de tre studerende havde håbet. De endte alle tre på Prince Wales Hospital, hvor de måtte have en stivkrampevaccine. 

Den ene af de studerende uploadede endda sit uheldige møde med ræven på sin Instagram -profil. Videoen viser at han rækker hånden ud mod ræven som ved første iagttagelse ser forholdsvis venlig ud, den snuser først til ham - men derefter bider den ham.

Liz Willer, som er 20 år og også kom lidt for tæt på ræven, skriver om mødet med den på en UNSW Facebookside. Hun skriver:

“Dumme mig. Jeg klappede ham lidt, men da jeg så trak min hånd til mig, så bed han mig. Jeg er siden blevet informeret om at man ikke må klappe en ræv.

Da Liz kom på hospitalet, mødte hun en af de andre uheldige studerende, som også var blevet snydt af deres pelsede ven. Han fortalte at han havde siddet ved siden af ræven, og fejlagtigt troet at det var en kat - så han strøg den over ryggen, havde den bidt ham.

Heldigvis krævede ingen af biddene fra mødet med ræven, at de studerende skulle syes eller opereres. Men de måtte dog hver slippe 300 Australske dollars (svarende til 1369 danske kroner, Red.)

Universitetet forsøger nu at få ræven jaget bort fra campus, så den ikke gør skade på flere af de studerende. Forhåbentlig behøver ræven - som i øvrigt nu er blevet lidt af en berømthed på de sociale medier og går under navnet “Frankie”, ikke at blive aflivet, men blot fjernet fra området.

 

Ads by MGDK