Derfor kan du ikke modstå 'bad boys'

Skrevet af Nicolai Busekist

14/03/2021
Foto: John Tucker Must Die
Foto: John Tucker Must Die
De fleste ved, at de bør undgå dem, men det viser sig, at der er en grund til, at ikke alle kan modstå en 'bad boy'.

Dagens topnyheder

Piger og kvinder har altid haft svært ved at modstå de såkaldte 'bad boys'. De fleste ved, at de bør holde sig fra dem, men alligevel ender de med ikke at gøre det. 

Der er talrige teorier om årsagen til dette, men kan det virkelig koges ned til relativt simpel psykologi? Det mener Mikele Syron fra News.com.au

Hun skriver, at videnskaben fortæller os, at denne type mænd opfattes som 'hyper-maskuline', når de sammenlignes med 'den gode fyr', hvilket kan tilsløre kvindernes opfattelse på en række forskellige måder. 

Det underbevidste ønske om oprør 

For det første, får det dem til at virke mere attraktive os på et underbevidst og evolutionært plan. Den øgede seksuelle interesse er parret med det faktum, at øget maskulinitet ofte får os til at føle os trygge og beskyttede. Og ofte er det, hvad kvinder i 20'erne mener, at de ønsker og har brug for.

Undersøgelser peger på, at kvinder er tiltrukket af de kvaliteter i andre, som vi ønsker, at vi havde i os selv, og derfor giver det mening, at kvinder af tiltrukket af denne type mænd. Kvinders datingvaner kan derfor afsløre et underbevidst indre ønske om at udtrykke deres eget undertrykte oprør og længsel efter den uhæmmede frihed, som disse 'bad boys' nyder. 

Følsom uforudsigelighed i en uforudsigelig tid 

For det andet, er kvindernes 20'ere ofte en tid med enorm vækst. Psykologisk giver det derfor god mening at opsøge mennesker, der passer ind i denne skiftende usikkerhed og uforudsigelighed. Jo mere følelsesmæssigt utilgængelig din kærlighedsinteresse er, desto mere usikkerhed vil du føle om situationen.

Det er rodet og kompliceret, men det er hele temaet for denne periode i en kvindes liv. Når et forhold efterlader os med følelser af kompliceret usikkerhed, harmonerer det med den forvirrende usikkerhed, som de ofte oplever i 20'erne. 

Kvinder elsker en god udfordring 

Desuden er det alment kendt sandhed, at kvinder elsker en god udfordring. Kan deres tiltrækning af såkaldte 'bad boys' dermed være et biprodukt om deres ønske om at påtage sig en udfordring?

Kvinder har i lang tid værdsat opgaver, der kræver deres færdigheder, charme og overbevisningsevne. En 'bad body' er sjældent tilbøjelig til at indgå i et forpligtende og fast forhold, så hvis en kvinde kan lokke ham til dette, vil det føles som en bedrift. Presset forbundet med den evige søgen efter validering, kan forfølgelsen af denne type mænd eller dreng være et forsøg på at opnå følelsen af at være 'nok', skriver Mikele Syron fra News.com.au.