DR-kendis med stor afsløring: Jeg skal giftes

Skrevet af Nicolai Busekist

25/11/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den kendte DR-stjerne har meget at se frem til, men hendes eget bryllup står øverst på listen.

Dagens topnyheder

Der skal ingen tvivl være om, at Tharsiny 'Thas' Thanendran har meget at se frem til. Blandt andet kan hun se frem til lørdag aften, hvor hun er blandt de tre sidste i finalen af 'Den store bagedyst'.

Det er naturligvis også det nærmest ikoniske DR-program, der har gjort hende til et kendt navn i hele landet.

Ikke nok med, at hun har meget at se frem til, så kan hun også se tilbage på et mindeværdigt år.

Faktisk blev det skudt i gang på en måde, som de fleste går og drømmer om. Nytårsaften fik den 27-årige kendis sig nemlig et af de helt store minder til samlingen.

På daværende tidspunkt befandt hun sig et sted i Vietnam, hvor hun var på ferie med sin kæreste. Og netop hendes kæreste spiller en stor rolle i denne historie. Midt på et båddæk med udsigt over Halong Bay, besluttede han sig nemlig for at gå på knæ.

Til SE og HØR fortæller hun, at hun ikke selv havde regnet med, at det skulle ske på deres ferie. Derfor kom det også meget bag på hende, da han pludselig sad på knæ foran hende.

"Det kom så meget bag på mig. Normalt vil jeg gerne vide alting og kan godt lide at være i kontrol over, hvad der skal ske," siger hun til SE og HØR.

Hun havde selv forventet, at hun kunne vide, når han ville fri. Men det fik hun ikke ret i, da han tilsyneladende formåede at holde det godt skjul for hende.

Tharsiny 'Thas' Thanendran fortæller også, at der allerede er styr på, hvornår brylluppet skal holdes. Det er nemlig planen, at det skal ske i juni næste år.