Endnu et populært TV2-program bliver pillet af skærmen

Skrevet af Henrik R

27/03/2020
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
TV2 har følt sig nødsaget til at pille endnu et program af sendefladen, som dermed først vil få premiere til efteråret.

Mest læste i dag

Når arbejdsugen lakker mod enden og weekenden begynder, plejer der at være rigtig meget god underholdning i tv.

I coronatiden er der særligt mange danskere hjemme, da det ikke er muligt at gå på restauranter, cafeer eller i byen.

Desværre har coronavirussen også ramt sendefladen på de danske tv-kanaler, hvor særligt TV2 er blevet ramt. Først var det talentprogrammet X Factor, der måtte udsættes på ubestemt tid, da mere end 10 personer ikke må samles i et lokale.

Dernæst valgte TV2 at udsætte programmet ‘Stormester’ der ellers skulle have premiere på tredje sæson nu på lørdag. Programmet er blevet rykket til efteråret i stedet, og det samme er tilfældet med endnu et populært TV2-program.

Rykkes til efteråret

Der er tale om programmet ‘Hjem til gården’, der skulle have premiere på fjerde sæson på søndag. Her to dage før har TV2 dog valgt, at programmet bliver pillet af sendefladen, og det rykkes i stedet til efteråret.

Årsagen er den samme som ‘Stormester’, der blev rykket til efteråret på grund af, at TV2 i øjeblikket ikke kan producere nye programmer, og derfor frygter de, at de ikke har programmer i efteråret.

“Vi er i en situation, hvor vi ganske enkelt ikke ved, hvornår vi kan begynde at producere nye programmer, og det risikerer at gå ud over planen resten af året,” fortæller TV2s programdirektør, Lotte Lindegaard til TV2.

I stedet for at sende ‘Hjem til gården’ har TV2 valgt at sende quiz-programmet ‘Jo færre, jo bedre’ klokken 20.00 på søndag.

Et quiz-program hvor seks danskere i tre par skal svare på spørgsmål, men hvor de skal forsøge at give det svar, som færrest har svaret korrekt på.

Det vides endnu ikke, hvornår i efteråret der vil blive sendt ‘Stormester’ og ‘Hjem til gården’.