Gavmild med klatten: Rimmer har sandsynligvis flere donorbørn

Skrevet af Sol Stoffregen

04/10/2013

Dagens topnyheder

Forleden afslørede radioværten Lasse Rimmer en ukendt side af sin tilværelse. I radioprogrammet weekendtillæget på Radio 24Syv indrømmede Lasse Rimmer, at han i sine unge dage har været sæddonor i en periode. Det skriver Se&Hør.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Emnet for radioprogrammet var egentlig Dennis Knudsens nye selvbiografi, og da snakken faldt på børn, brød Rimmer ind med en pludselige indrømmelse.

- Jeg er ikke blevet checket for sædkvalitet, siden jeg arbejdede som sæddonor som 18-årig. Og der havde jeg overordentlig mange sædceller, sagde Lasse Rimmer i det direkte radioprogram. 

LÆS OGSÅ: Lasse Rimmer bliver ny vært på Discovery Channel

Den information fik Dennis Knudsen til at spørge om, hvor mange børn Lasse Rimmer har ude i verdenen? Hvortil den forhenværende sæddonor svarede:

- Det er det, jeg ikke ved. Der render nok nogle bebrillede svenskere rundt i skåne og taler alt for meget.

LÆS OGSÅ: Lasse Rimmer fandt 18 år yngre kæreste på Facebook

Både medværten Ditte Okman og Dennis Knudsen var ivrige efter at vide, hvorfor den unge Lasse Rimmer havde doneret sæd. Ditte Okman luftede, om det var for pengenes skyld eller for at hjælpe barnløse kvinder.

- Du får det til at lyde som om, at der kun er de to muligheder. Der er jo den den tredje mulighed for at få nogle penge for noget, som jeg gør alligevel, mens jeg er 18 år gammel og ikke har en kæreste og er studerende, sagde Lasse Rimmer og forsatte:
- Og så var der også noget narcissistisk i det. Jeg tænkte; Jeg tror ikke, at verden bliver et ringere sted af, at der render nogle flere ligesom mig rundt. Og det er jo forfærdeligt at tænke sådan, når man er 18 år gammel.