Gigantserie søger lave mennesker

Skrevet af Henrik R

23/12/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Har du ikke højden med dig, har du mange rynker eller masser af hår, så vil du meget vel passe perfekt ind i den nye Ringenes Herre-serie.

Mest læste i dag

Har du en højde på max. 1.52 meter, så passer du måske lige ind i rollelisten til Amazon Primes helt nye storsatsning ‘Ringenes Herre’ tv-serien.

Foruden den lave højde, så vil det også kun være en fordel, hvis du har mange rynker og en hel del hår på kroppen.

Ifølge mediet The Independent er det lige netop sådan en type mennesker, som Amazon leder efter til deres storsatsning. Personerne vil få roller som orker i tv-serien, der forventes at blive et stort hit.

Søger også høje mennesker og ‘motorcykel-typer’

Det er dog ikke kun lave mennesker, der søges til rollerne i den nye Ringenes Herre tv-serie. I opslaget skriver casterne nemlig også, at de søger meget høje personer, der har en minimumshøjde på 1.96 meter, og de søger folk, der har meget ‘karakter’ i deres ansigt.

Derudover så efterlyser de også ‘skræmmende motorcykel-typer, der meget gerne må være tætbyggede.

Casterne understreger flere gange i deres opslag, at uanset hvilken rolle man bliver castet til, så er hår meget vigtigt. Både på krop i ansigtet og særligt på hovedet.

Hvis du har naturligt rødt eller hvidt hår, og hvis du har en masse fregner, så har du lige præcis det, som casterne søger til den nye tv-satsning.

Den nye serie fra Amazon bygger på det univers, som er skabt af J.R.R Tolkien. Det er blandt andet Ringenes Herre samt Hobitten-filmene.