Jacob Riising overrasker i nyt program

Skrevet af Julie Møller

21/01/2021
Foto: PR - Discoverynetworks.dk
Foto: PR - Discoverynetworks.dk
Seerne kommer til at opleve den populære vært i helt nye rammer.

Dagens topnyheder

Sammen med Dar Salim styrer Jacob Riising løjerne, når 12 kendte deltagere indruller sig i Oberst Dar Salims kompagni.

Deltagerne får frataget deres navn og personlige ejendele, og får udleveret identiske uniformer, og herefter tildelt et nummer. Da de første gang ser Frennenæs Kaserne på Bornholm, hvor de skal bo tæt sammen, får de sig noget af et granatchok, skriver Discovery i en pressemeddelelse. 

Sammen med Dar Salim styrer Jacob Riising løjerne, når 12 kendte deltagere indruller sig i Oberst Dar Salims kompagni. Foto: PR - Discoverynetworks.dk

Der er ingen kære mor – kun strikse befalingsmænd. Den militære eksercits skal læres, og de bliver testet på kondition og styrke. Og selv om et spirende sammenhold kommer til syne, er den nye militære virkelighed ikke let for alle.

Slemt til skade

Holdet af kendte tæller blandt andet tv-vært Signe Lindkvist, “Den store bagedyst”-vinder Tobias Hamann, tv-vært Mattias Hundebøll, tidligere cykelrytter Jesper Skibby  og blogger Mascha Vang. Sidstnævnte kom slemt til skade under optagelserne til programmet.

Her ses de 12 deltagere, der blandt andet tæller tv-vært Signe Lindkvist, “Den store bagedyst”-vinder Tobias Hamann, tv-vært Mattias Hundebøll, tidligere cykelrytter Jesper Skibby  og blogger Mascha Vang. Foto: PR - Discoverynetworks.dk

I forbindelse med tv-optagelserne kastede hun sig ned på jorden.

“Da jeg landede på jorden, mærker og hører jeg, at min arm tager skade. Det gjorde f****** ondt og jeg havde lyst til bare at trille rundt og tude, men det gør man jo heller ikke med tv på, så jeg bed det i mig og sagde bagefter til produktionen, at jeg havde ondt i armen,” skrev hun på sin blog i oktober og uddybede, at hun efter optagelserne kom på skadestuen på Bornholm.

Hvordan det endte, kan du læse meget mere om i denne artikel:

Stjerner i trøjen har premiere torsdag d. 4. februar kl. 21.30 på Kanal 5.