Lene Beier måtte udskyde sin fødselsdag, da ‘Landmand søger Kærlighed-deltager’ sendte hende en akut-SMS

Skrevet af Henrik R

14/10/2020
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Lene Beier smed alt hvad hun havde i hænderne, og udskød sin egen fødselsdagsmiddag, da Stine fra 'Landmand søger Kærlighed' havde brug for hendes hjælp.

Dagens topnyheder

Når man er en kendt tv-vært, der er ansat på en af de mest populære tv-programmer i Danmark, så gør man også en ekstra indsats for, at det hele går smertefrit til.

Derfor var Lene Beier også nødt til at udskyde sin egen fødselsdag, da der pludselig tikkede en SMS-besked ind fra en af deltagerne.

Det fortæller Lene Beier selv i et interview med Se&Hør.

Sendte akut-SMS til Lene Beier

Hvis du ikke har set ‘Landmand søger Kærlighed’, kan vi ganske kort opsummere. Landmanden Stine har to mænd tilbage, Benjamin og Niels. Der var dog amoriner i luften mellem Stine og Niels, og hun ville derfor gerne sende Benjamin hjem før det faktisk var meningen.

Stine sendte derfor en SMS til Lene, hvor hun spørger, om det kan lade sig gøre.

Beskeden blev sendt på Lene Beiers fødselsdag, og selvom hun havde planlagt den store middag med familien, så blev den altså udskudt, så hun kunne hjælpe Stine.

“Familien og jeg havde planlagt, at vi skulle spise en stor middag. Men så får jeg en sms fra Stine og sagde til familien, at vi måtte udskyde middagen, fordi jeg var nødt til at køre til Aars,” lyder det fra Lene Beier til Se&Hør.

Situationen endte heldigvis lykkeligt, for Lene fortalte til Stine, at hun skulle følge sit hjerte og fortælle Benjamin om situationen. Det gjorde Stine, og det resulterede altså i, at Niels var den sidste tilbageværende bejler, og det har indtil videre været det rette valg.

Stine og Niels har nemlig i flere interviews fortalt, at de er blevet kærester, og at de er ved at flytte ind sammen hos Stine.