Stor stjerne starter sin egen 'voksenhjemmeside'

Skrevet af Mathias Madsen

28/12/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Jackass stjernen Steve-O har afsløret, at han vil lave sin egen hjemmeside med indhold, som er for pornografisk eller voldeligt til at blive delt på sociale medier såsom Facebook og Instagram.

Dagens topnyheder

Jackass stjernen Steve-O er kendt for at gøre mange vanvittige ting og udføre vilde stunts, og han har allerede en hjemmeside, hvor man kan læse meget mere om ham, hans arbejde og hans shows og tv-programmer. 

Ladbible skriver dog, at han nu har meldt ud, at han vil starte endnu en hjemmeside med mere voldsomt og erotisk indhold, som skal hedde Steve-O Raw (red. Steve-O rå). 

Hjemmesiden bliver en betalingsside, hvor et abonnement kommer til at koste $9,99 (cirka 65 kroner) om måneden. Til gengæld får betalende brugere adgang til "eksplicit ucensoreret indhold".

På forsiden kan man for eksempel se en nøgen Steve-O, som ligger i en kæmpe kokosnød, og der er også et billede af ham, der bænkpresser en nøgen kvinde. Derudover vil der også være hidtil ukendte klip fra MTV-serien Jackass. 

Som man måske kan gætte, så er det dog et krav, at man er over 18 år, før man kan abonnere på indholdet.

Sladderbladet Page Six spurgte Steve-O, om det var muligt at finde decideret porno på hans nye hjemmeside, hvortil han svarede: "Det kommer an på, hvordan du definerer pornografi. Denne side indeholder alt mit eksplicitte, ucensorerede indhold, og det er der meget af."

Det er blevet voldsomt populært det seneste år at tjene penge på for eksempel nøgenbilleder og porno på hjemmesider som Onlyfans.com, hvor også flere kendte har oprettet en profil.

Steve-O forklarer dog, at han har valgt at skabe sin egen hjemmeside fremfor at bruge allerede eksisterende platforme, da han ikke vil lægge under for andres regler omkring hvad, der er tilladt at dele. "Jeg blev så syg af at komme i problemer med hver eneste sociale medies platform, fordi jeg 'brød fællesskabets retningslinjer'," har han således udtalt. 

Derudover forklarer han, at hans hjemmeside er anderledes fra Onlyfans ved, at han regelmæssigt laver live-streaminger, og at alt materiale er tilgængeligt, når først man har betalt det månedlige abonnement.

Steve-O, med det borgerlige navn Stephen Glover, er bedst kendt for sin rolle i gruppen Jackass, som lavede vanvittige stunts på MTV i nullerne. Han startede som klovn men blev senere stuntman og en del af Jackass, hvor han blandt meget andet har fastgjort sine testikler til sit lår med en hæftemaskine. 

Siden da har Steve-O optrådt som stand-up komiker og i diverse programmer, og han har desuden udgivet bogen 'Professionel Idiot' med stor success. Steve-O har samlet over 24 millioner følgere på de sociale medier.