'Tillykke I skal have trillinger': Derfor betyder programmet meget for os

Skrevet af Henrik R

27/01/2021
Anders og Maria fra programmet Tillykke , I skal have trillinger som du kan se på DR1. Foto: Tilde Juul Rasmussen
Anders og Maria fra programmet Tillykke , I skal have trillinger som du kan se på DR1. Foto: Tilde Juul Rasmussen
Familien fra det populære DR-program fortæller nu, hvorfor programmet har betydet så meget for dem.

Dagens topnyheder

I programmet har flere familier som venter sig trillinger, inviteret danskerne indenfor - og her kommer man helt tæt på familierne. Man følger med helt fra den overvældende besked om, at der er trillinger på vej, til fødslen og senere hen livet som en familie med trillinger.

Netop nu ruller anden sæson over skærmen, hvor vi fortsat følger med i hverdagen hos Maria og Anders, hvor trillingerne Agnes, Iben og Fillip er tæt på at blive to år. Det skriver BILLED-BLADET.

Det norsk-danske par har udover trillingerne, også storebror Mikael på fire år.

Familien bor i København og endnu en gang, har de inviteret danskerne til at få et indblik i deres hektiske hverdag. Både Anders og Maria er selvstændige - og med fire børn, så kræver det en del strukturering i hverdagen.

En fin måde at dokumentere livet på

Netop den hektiske hverdag, er faktisk én af årsagerne til, at Maria og Anders er rigtig glade for, at være med i programmet:

“Det har været en virkelig fin måde at få dokumenteret livet og hverdagen på til eftertiden. I en travl hverdag havde vi helt sikkert glemt selv at filme, hvis ikke vi var med i dokumentaren,” siger Maria til DR. 

Men takket være dokumentaren, har de mange minder fanget på kamera, som de senere kan se tilbage på.

Maria arbejder i dag som influencer på fuld tid, gennem sin Instgram-profil “Triplets of Copenhagen”, hvor hun ærligt deler ud af familielivet. Og det har bestemt fået en varm modtagelse af både programmets seere og Marias følgere på Instagram. Hun fortæller, at de oplever at få henvendelser fra seere og følgere, der roser dem - de har også oplevet at blive stoppet på gaden, for at få rosende ord med på vejen.

Du kan se Tillykke, I skal have trillinger tirsdag kl. 20.30 på DR1 - og DR TV.