Tv2 Zulu søger deltagere til populært datingprogram

Skrevet af Henrik R

02/12/2019
Foto: Tv2 Zulu
Foto: Tv2 Zulu
Har du mod på at være nøgen foran den danske befolkning? Strong Productions og Tv2 Zulu søger nye deltagere til det 'frække' datingprogram, hvor deltagerne smider alt tøjet.

Mest læste i dag

Mangler du stadig at finde den person, du har lyst til at dele resten af dit liv med? Og har du ikke noget imod at smide tøjet på landsdækkende tv? Så er der en helt perfekt mulighed for dig.

Det populære datingprogram ‘Date mig Nøgen’ søger nemlig deltagere til en tredje sæson, og det eneste krav er, at du er over 18 år.

Det er Strong Productions der står for produktionen af programmet til Tv2 Zulu, og de søger alle former for danskere. Du kan hverken være for høj, lav, tyk eller tynd.

“Vi leder efter kvinder og mænd fra hele landet og i alle former og størrelser. Det eneste krav er, at du er fyldt 18 år,” skriver Strong Productions i deres opslag.

Nye Date mig Nøgen-deltagere til sæson 3

Programmet hylder mangfoldigheden, og lige netop derfor har ‘Date mig Nøgen’ fået så meget positiv kritik, da mange tv-seere pludselig kan fået et helt andet syn på deres egen krop.

Det kan være mænd der tænker, at deres penis slet ikke er så lille som de tror, at der ikke er noget galt i at have skamlæber, der stikker lidt udenfor eller at man altså godt kan være smuk selvom man har noget på sidebenene.

Optagelserne til programmet ligger i uge 3 til uge 7 i 2020, og det vil være på udvalgte dage mellem denne periode, at du skal regne med at deltage.

Lyder det som noget for dig, så kan du tilmelde dig programmet via dette link.

Deltag i Date mig Nøgen sæson 3