Lastbilchauffør så Daniel stå midt på motorvejen: Så hakkede han bremserne i

Skrevet af Henrik R

03/12/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
Daniel og et par venner var pludselig strandet på motorvejen, da en lastbil nærmede sig bagfra.

Dagens topnyheder

"Jeg har aldrig været typen, der tror det bedste om folk, men i går mødte jeg en, som gjorde noget ud over det sædvanlige for en flok idioter, han aldrig havde mødt. Og det, du gjorde, kære fremmede, kan have betydet forskellen på liv og død," skriver den 20-årige svensker Daniel Ljung på sin facebookside.

Daniel bor i den sydsvenske by Vänersborg, men en fredag var han på vej vestpå til øen Smögen med nogle venner, da venstre bagdæk pludselig lød underligt.

Det viste sig, at en skrue havde boret sig vej ind i dækket, men vennerne blev enige om, at de ville forsøge at køre forsigtigt videre.

Midt på motorvej 44 gik den desværre bare ikke længere, og alle mand måtte stå ud af bilen og forsøge at skifte hele to dæk, da endnu et pludselig også så medtaget ud. 

Der var ingen advarselstrekant i bilen, og derfor delte drengene sig op, så nogle af dem forsøgte at advare andre bilister ved at vifte af dem, skriver Aftonbladet.

De andre fik i mellemtiden ringet til noget vejhjælp, da de heller ikke havde ekstradæk med, og situationen så i det hele taget så farlig ud, at en lastbil til sidst holdt pludseligt ind bag ved dem og bilen. 

Chaufføren hoppede ud og råbte drengene an:

"Her kan I ikke stå. Det er farligt – folk kører jo virkelig stærkt."

Chaufføren bakkede derefter sin lastbil, så den holdt parkeret foran drengenes bil, midt i vejbanen, så drengene, vejhjælpen og den lille personbil blev beskyttet af den store lastbil. 

"Du risikerede din lastbil, dit job og dit liv for nogle fremmede. Det, du gjorde, gjorde det så meget lettere for os at skifte vores dæk, og hvem ved, hvad der kunne være sket, hvis du ikke havde beskyttet os. Den sidste helt er ikke født endnu, og det er jeg meget taknemmelig for," skriver Daniel videre.

Han lovede i opslaget også at finde chaufføren og købe ham en øl.

Chaufføren har sidenhen henvendt sig og sagt, at han blot gjorde det, han mente var rigtigt, men det synes hverken Daniel eller de  mere end 69.000 mennesker, der har liket historien tilsyneladende. De mener, der var mere på spil end blot at gøre det rigtige.