Vild ændring i X Factor - Kan også komme i Danmark

Skrevet af Henrik R

11/11/2019
Foto: Mogens Flindt / Ritzau Scanpix
Foto: Mogens Flindt / Ritzau Scanpix
Der kommer løbende ændringer i de forskellige talentshows, og nu har en ændring ramt X Factor. I første omgang er det i X Factors hjemland, men det kan også ske i Danmark på sigt.

Dagens topnyheder

I 2004 opfandt britiske Simon Cowell talentshowet X Factor. Det blev et kæmpe hit i England, hvor det sidenhen blev opkøbt i mange andre lande, blandt andet her i Danmark.

De første mange år var det DR, der producerede og sendte programmet, men i år overtog Tv2 rettighederne til programmet, og sendte deres første sæson, som blev vundet af Kristian Kjærlund fra Horsens.

Der skete flere ændringer i programmet, da det rykkede fra DR til Tv2, og i fremtiden forventes det også, at der kan være flere ændringer på vej. I Danmark har vi det nemlig med at lade os inspirere af de ting, der fungerer i X Factor i de andre lande.

I England sender de i øjeblikket X Factor: Celebrity, som er en særudgave, hvor det er kendisser i stedet for helt almindelige, der deltager i programmet.

I weekenden kom programmets skaber, Simon Cowell med noget af en bombe, da han pludselig introducerede en ny regel.

Denne regel skal gøre, at man som deltager har mulighed for at ryge i finalen, selvom man skulle blive stemt ud af et af programmerne. Med andre ord kan man altså ryge ud i det første live-show og alligevel deltage i den helt store finale.

Det betyder også, at der vil være en ekstra plads i finalen, og det er altså op til tv-seerne at vælge, hvilken deltager fra live-showsne, som de gerne vil have tilbage i programmet, og dermed give dem en chance for at vinde programmet.

Ny regel vil ikke ramme Danmark i år

Den helt nye regel kan få stor betydning for deltagerne i programmet, da det pludselig giver en af de tidligere deltagere mulighed for at vinde, selvom vedkommende røg tidligt ud.

I Danmark bliver det dog ikke en regel, der vil blive benyttet i den kommende sæson. Underholdningschef fra TV2 fortæller dog, at selvom det pt. ikke er en regel, der vil komme i brug i denne sæson, så kan det ikke afvises, at det bliver aktuelt senere.

“Det er i celebrity- 'X Factor', de har lavet den regel. Så det har vi p.t. ikke planer om. Men vi kigger selvfølgelig altid på nye idéer med nysgerrighed,” fortæller TV2s underholdningschef, Dorte Borregaard i SMS til Ekstra Bladet.

X Factor vender tilbage på Tv2 i starten af 2020, og det vil blive med en gentagelse af de tre dommere, der også sad ved dommerbordet i sidste sæson.

Dermed kan tv-seerne se frem til et gensyn med Oh-land, Ankerstjerne og naturligvis Thomas Blachman.

Hvad mener du om den nye regel, de benytter i Celebrity-programmet i England. Bør man indføre dette i den danske udgave?