Vild afsløring: Fire ud af fem Spice Girls knaldede Robbie Williams

Skrevet af Sol Stoffregen

22/11/2016
Kun en enkel Spice Girl kunne modstå fristelsen.

Dagens topnyheder

Mange kvinder ville ønske, at de havde været i bukserne på den verdensberømte popstjerne Robbie Williams, som har ry for at være en rigtig kvindebedårer. Men det er tydeligvis ikke alle, der har det sådan. 

Da Robbie Williams annoncerede for år tilbage, at han havde haft sex med alle medlemmer af 90’er-gruppen Spice Girls, var Mel B alt andet end glad. 

Den 41-årige eks-sanger, Scary Spice, hævder nu i et radioprogram, at hun er den eneste Spice Girl, som ikke har været en tur i kanen med den britiske musiker, skriver The Mirror. 

- Han er en af mine venner…Ad! Han har været sammen med mine venner - jeg vil ikke have gamle rester, forklarer Melanie Brown, der har en datter med Eddie Murphy. 

Det har fået 42-årige Robbie Williams til at undskylde overfor Mel B og forklare, at det hele var sagt i sjov.

- Det var min intro til Take That-sangen ‘Back For Good’, og det var en joke, som blev taget for langt ud, forklarer han. 

De resterende medlemmer af pigegruppen, Victoria Beckham, Emma Bunton, Geri Horner og Melanie Jayne Chisholm, har ikke stået frem i medierne og forklaret deres side af sagen ligesom Melanie B. 

Den verdensberømte ballademager med gavtyvesmilet, som er blevet familiefar, vil gerne beklage sin joke overfor hele gruppen. 

- Jeg vil gerne undskylde til alle Spice Girls og deres mænd og kærester. Jeg ved, at et par mænd og kærester ikke var glade for joken, siger Robbie Williams, der erkender, at joken ikke længere er sjov, når man har familie.