‘Vild med Dans’-stjerne i lykkerus

Skrevet af Emil Martesen

02/02/2023
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
’Vild med Dans’-stjernen har ekstra god grund til at juble for tiden.

Dagens topnyheder

Han gjorde en god figur, da han slog sine folder på dansegulvet i det populære program ‘Vild med Dans’. 

Men det er langtfra det eneste, som Nicholas Kawamura kan juble over her for tiden. 

Den 42-årige radiovært og hans hustru, influencer Trine Kjær, kan nu løfte sløret for, at de skal være forældre for tredje gang. Det afslører de i et opslag på det populære sociale medie Instagram

Og kærligheden blomstrer da også mellem det skønne par. 

Parret skriver, at til sommer skal de være forældre for tredje gang: 

“Her er min familie. Trine Kjær med vores to børn + 1! For da vi var på ferie for nylig, havde Trine en ekstra passager med i maven. Vi kunne ikke være mere lykkelige og spændte”, skriver Nicholas Kawamura i opslaget. 

Opslaget kommer i kølvandet en ferie, som parret netop er kommet hjem fra. 

Og de kan tilsyneladende ikke vente med at byde deres sommerbaby velkommen. 

Parret fik deres første barn, Roberta, i 2017. I 2020 blev de forældre for anden gang til drengen Robin, og nu venter de altså deres tredje barn. 

Og 42-årige Kawamura, der er mest kendt som P3-vært i programmer som ”Lågsus” og ”Smag på P3”, og Trine Kjær, der er modeblogger og har grundlagt mærket ”Trine’s Wardrobe”, hvor hun blandt andet sælger shampoo og cremer, har allerede modtaget et hav af lykønsker. 

De ønskes blandt andet tillykke af blandt andre tv-vært Sofie Linde, model Cecilie Haugaard samt musiker og ”X Factor”-dommer Kwamie Liv.