Vilde tal afsløret: Så mange penge tjener Rasmus Seebach

Kamille Isaksen

3 uger siden

|

08/11/2024
Underholdning
Foto: Wikimedia Commons / Kim Matthäi Leland
Foto: Wikimedia Commons / Kim Matthäi Leland
Tallene taler for sig selv.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man må gå ud fra, at Rasmus Seebach er en mand med god grund til at være i højt humør i disse dage.

Under en koncert i Tivoli i slutningen af juni tog aftenen en uventet drejning, da Seebach foran de mange fremmødte delte en stor personlig nyhed.

Til publikums store overraskelse kunne han fortælle, at han kort forinden var blevet far igen. Faktisk havde han kun 12 timer tidligere budt sin første datter velkommen til verden.

Siden da har den folkekære popstjerne delt små glimt af sin datter på sociale medier, og det er tydeligt, at lykken smiler til familien.

Som prikken over i’et har Seebach nu fået endnu en særlig grund til at være glad.

Sagen er den, at han netop har fået solgt sin luksuriøse villa i Hellerup - og han har tjent kassen på den.

Den danske popsanger har nemlig fået 48,5 millioner kroner for boligen, som han købte i 2019 for 39,75 millioner.

Sådan skriver SE og HØR.

Salget giver ham dermed næsten 9 millioner skattefri kroner på kontoen.

Så selvom det ifølge popsangeren selv ikke er så vigtigt at 'lave en million', så han har alligevel lige lavet ni styks.

Med sine 392 kvadratmeter og en kælder på hele 228 kvadratmeter byder huset på rigeligt plads. Grunden strækker sig over 1.300 kvadratmeter og ligger i et af de mest eksklusive områder nord for København.

Med salget ser det ud til, at Rasmus Seebach og Julie Teglhus er på vej mod nye eventyr - de skal i hvert fald finde sig et nyt hjem.

Selvom Seebach er kendt for sin musik og store succes på den danske musikscene, ligner det også, at han har sans for at handle med ejendomme.

Sangerens fans kan nu spekulere på, hvor han og kæresten vælger at slå sig ned næste gang – og om det bliver i en bolig med samme eksklusive flair.