Årets karneval trues af byger med massere af regn

Kasper Rud

4 timer siden

|

24/05/2025
Lørdag bliver en blanding, skriver DMI

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det ustadige vejr fortsætter i Danmark, når et kraftigt regnvejr bevæger sig ind fra vest hen på eftermiddagen og aftenen lørdag.

Lørdagen byder på enkelte byger og solglimt, hvorefter nedbøren for alvor tager fat i løbet af natten og fortsætter det meste af søndagen.

Årets karnevalgæster skal derfor manifesterer sig til det gode vejr for at undgå at få ødelagt kostumerne af regnskyl fra oven.

Lørdag står dog i tørvejrets tegn for de fleste.

Selvom enkelte regnbyger kan dukke op, bliver de hverken langvarige eller særligt intense.

Solen vil tilmed titte frem hist og her, og temperaturerne kan nå op mellem 12 og 15 grader, mens vinden blæser jævnt til frisk fra sydvest.

Sådan skriver DMI.

Men allerede lørdag aften tager skyerne til i styrke, og regnen begynder at falde i den sydlige del af landet.

Natten til søndag breder nedbøren sig til resten af Danmark.

Forårsvejret viser sig altså fra sin våde side, og det kan være en god idé at finde paraplyen frem til weekenden. Heldigvis lover meteorologerne også små glimt af sol og mildere temperaturer til at lyse op mellem bygerne.

Ads by MGDK