Regn, blæst og torden rammer Danmark – men ét sted slipper helt fri.
De varme temperaturer har gemt sig de sidste par dage og lørdagen er ingen undtagelse.
Et lavtryk ligger næsten stille lige nordvest for Danmark og sender skyer samt regn- og måske tordenbyger ind over landet fra vest.
Det skriver DMI
Det er især Jylland, der får glæde af de mange byger, men længere mod øst får man også en del skyer og spredte byger.
Helt mod øst holder det dog tørt, og bornholmerne kan glæde sig over en fin solskinsdag, som dog starter med lidt dis og tåge i morgentimerne.
Det bliver køligt med kun 9 til 13 grader, og med en let til frisk sydvestenvind skal man have både vind- og vandtæt overtøj med sig, hvis man bevæger sig ud.
Søndag morgen kan der endnu være lidt byger tilbage, men efterhånden bliver det tørvejr med nogen sol til de fleste.