Det er spredningen af sygdommen blandt vilde og opdrættede fugle i både Afrika, Europa og Asien, der bør få beslutningstagere til at reagere og igangsætte en handlingsplan mod den højpatogene sygdom.
Hos fuglene giver sygdommen massiv dødelighed og sygdommen kan springe mellem fugle og mennesker. I december sidste år blev første tilfælde af sygdommen rapporteret hos et menneske. Derfor repræsenterer det en alvorlig bekymring for folkesundheden. Det skriver forskerne bag rapporten, der er udgivet i Science.
H5N8-infektion eller fugleinfluenzaen er meget smitsom. Derfor mener forfatterne, at der skal iværksættes mere overvågning af sygdommen samt indførslen af strenge infektionsbekæmpelsesforanstaltninger for at undgå, at sygdommen smitter flere mennesker. Et sådan zoonotisk spring kan resultere i endnu en verdensomspændende pandemi.
Hvis Verden ikke havde været i fuld gang med at bekæmpe COVID-19-pandemien, så havde der måske været rettet mere opmærksomhed på fugleinfluenzaen. I hvert fald er der registreret H5N8-infektioner i både vilde fugle og fjerkræ i mindst 46 lande i Europa, Asien og Afrika.
Udover disse udbrud har ført til død eller nedslagtning af mange millioner fugle over hele verden, så har de også resulteret i mindst et tilfælde af smitte til mennesker. I Rusland blev syv fjerkræbedriftsarbejdere testet positive for H5N8-virus.
Ifølge forfatterne til artiklen udgør sygdommen et alvorligt problem, fordi den spredes hurtigt over hele verden og kan krydse artsbarrierer. Det bliver således et problem i første omgang for landbrug og dyrelivssikkerhed, men kan udvikle sig til et globalt folkesundhedsproblem.
Forfatterne foreslår derfor en øget overvågning af højpatogene sygdomme i fjerkræbedrifter, på markeder markeder og hos vilde fugle.
