10 geniale tricks til at holde din bil ren

Skrevet af Henrik R

03/06/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det kan godt være at du købte din bil brugt, men derfor er der ingen grund til at trille rundt i en bil, der ligner affald. Med disse enkle trin bliver bilen skinnende ren igen.

Dagens topnyheder

Sidder man i en bilkø og kigger rund på sine medtrafikanter, så bliver en ting hurtigt meget sikkert. 

Det er langtfra alle, der tager sig lige godt af sin bil i hverdagen. Nogle lægger make-up, spiser og drikker, mens de kører, imens andre blot ikke har kørt en våd klud henover deres bil, siden de købte den. 

Men der findes faktisk en masse fif og tricks, hvor man kan få selv en gammel, slidt spand til at ende som en lækkert dollargrin.

Smør ruderne ind i cola…
Hvis det pludselig regner efter, at et par soltørre dage, så kan ruderne godt blive en stor, grim omgang med striber. Her hjælper cola hjælper faktisk med at fjerne de mest genstridige pletter, mågelort og hvad der ellers har samlet sig på vinduerne i tidens løb.

Efter du har hældt godt med brunt sukkervand udover ruderne, skal du dog huske at rengøre dem fulstændigt bagefter. Ellers bliver ruderne blot endnu mere ulækre, næste gang du skal ud og køre.

…og rens efter med en gammel avis
Når du så skal vaske ruderne efter, så bør du benytte en gammel avis og en sprayflaske med eddike i. Den kombi vil efterlade dine vinduer uden striber og kan også tage den trafikfilm, der samler sig på indersiden af ruden. 

En hjemmelavet cocktail under hjelmen
Sprinklervæske kan man hurtigt løbe tør for, og selvom den blå frostfrie væske ikke er særlig dyr, så kan man faktisk selv lave en hjemmelavet cocktail.

Ved at blande tre dele (billig) vodka med fire dele vand og to teskeer med flydende opvaskemiddel. Ryst hele cocktailen i en ren flaske med låg og - voila! Hjemmelavet sprinklervæske, der kan hældes direkte på bilen. 

Foto: Shutterstock

Rene viskere
Hvis dine vinduesviskere ikke er rene selv, så fjerner de ikke kun vand og snavs fra ruden - så trækker de også en lang, klam stribe henover ruden. 

Der findes dog en nem løsning. Bland en fjerdedel ammoniak med en fjerdedel vand og dyp en klud i blandingen. Løfter derefter forsigtigt viskerne og rens dem grundigt. Husk at tørre viskerne med en tør klud, når de er blevet renset. 

Få rene sæder 
Bilsæder skal holde til lidt af hvert, men hvis stanken af prut, gamle sodavandspletter eller dryp fra chokoladebaren, som du bare måtte spise på vej hjem bag rattet, er blevet for meget, så findes der et simpelt tip. 

Du skal blot blande klar eddike med bagepulver, så du nærmest danner en meget lys, tandpastalignende creme. Tag din gamle tandbørste frem og gnub ligeså roligt cremen ind i pletterne. 

Foto: Shutterstock

Lad molevitten tørre godt og grundigt, og når pletten er helt tør igen, så skal du støvsuge bilen grundigt for et skinnende rent resultat. 

Fjern hårene fra Fido
Hundehår kan hurtigt sætte sig godt og grundigt fast i bilens interiør, men det behøver ikke at være noget problem, hvor du skal stå i timevis og bøvle med støvsugeren. 

Foto: Shutterstock

Hæld helt almindeligt vand på en forstøverflaske og spray dine bilsæder let. Derefter skal du køre en almindelig vinduesskraber ned over sæderne, og så kan det ellers være, at hundehårene forsvinder som dug fra solen. 

Skinnede lækkert læder
Har man et lækkert rat og instrumentbræt i læder, så kan det lækre materiale godt trænge til en kærlig hånd i ny og næ. 

Men der er ingen grund til at bruge formuer på at smøre dyre kemikalier ind i læderet. En smule olivenolie på en klud kan nemlig give den samme opfriskende look på det trætte læder.

Skift den stramme dunst ud i kabinen
Indrøm nu bare, at du har feset i din bil mere end én gang på vej hjem fra arbejde. Men skal luften i kabinen skiftes ud, så bør du blande bagepulver med en udvalgt æterisk olie, som du kan købe i udvalgte helseforretninger i et lille syltetøjsglas med huller i låget. 

Sæt din nye duftspreder i kopholderen eller i bildøren, og så vil bilen altid dufte friskt. 

Få skinnede fælge 
Selv efter at have kørt i vaskehallen, så kan bilens fælge gost se lidt ramponerede ud. Skal fælgene derfor blive ordentligt rene, så bland lige dele vand med eddike og hælde blandingen i en sprayflaske. Sprøjt fælgene godt ind i blandingen og tør efter med en tør klud, og kromfælgene vil stå som nye. 

Helt nye dæk - næsten!  
Dækkene bliver jo naturligvis slidte og trætte, når de hver dag kører på vejen.

Foto: Shutterstock

Men skal bilen stå helt som ny, så kan du med fordel blande vand og bagepulver sammen til en tyk pasta, som du smører ud over dækkene med en blød børste. Skyl derefter dækkene, og det vil se ud som om, at bilen lige er trillet ud over forhandlerens kantsten.