Forside Viralt 12 ting du skal nå, inden du fylder 30

12 ting du skal nå, inden du fylder 30

12 ting du skal nå, inden du fylder 30

Før du runder de 30 år, er der en række ting, som du helst skal kunne sige, du har kastet dig ud i.

Lige nu læser andre

Hvad enten du stadig er i dine 20’ere, eller om du for længst har rundet de 30 år, så er der en række ting her i livet, som du helst skal nå, og med inspiration fra Elitedaily.com bringer vi her en liste over ting, som du helst skal kunne sætte flueben ved, når de runder de 30.

1. Rejse: ”At rejse er at leve,” mente H. C. Andersen, og selvom vores nationaldigter til tider var en sær snegl, så rammer han her hovedet på sømmet. For at rejse er fantastisk, og så snart du hanker op i kufferten og forlader hverdagen, så mærker du virkelig, at du lever. Om du rejser tre måneder til Bali eller en uge til Berlin er underordnet. Selv en weekend i et vindblæst sommerhus på Als kan give dig ny energi, for så snart du rejser ud, så rejser du også gladere hjem.

2. Feste til du ikke kan stå på benene: Når man har rundet de 30, bliver der længere og længere mellem festerne og byturene, ligesom ens tømmermænd også kun bliver værre. Derfor skal du helst have nået at skeje godt ud før dit 30. leveår. Nogle mennesker bruger deres 20’ere på at ligge i sprit, mens andre er lidt mere tilbageholdende, men som minimum skal man helst have prøvet at feste, til man dejser om.

3. Være oppe 24 timer i streg: I forlængelse af forrige punkt er det også fordelagtigt at kunne sige, at man har prøvet at været oppe i mere end 24 timer i streg. Både fordi man efter de 30 værner væsentlig mere om sin nattesøvn, men også fordi det er sjovt at feste til den lyse morgen – og videre. At mærke beruselsen, glæden og sorgløsheden ved at feste natten og morgenen lang i gode venners lag bør for alle høre ungdomsminderne til.

Læs også

4. Gør noget, der gør dig bange: Det er rart at føle sig tryg, men omvendt er det også sundt at kaste sig ud i ting, hvor du ikke umiddelbart føler dig hjemme eller at du kan bunde. At sige op til fordel for et nyt job, at bungyjumpe, at få en tatovering eller gøre tilnærmelser til din forelskelse, kan alt sammen virke både skræmmende og grænseoverskridende, men kast dig ud i det! Det bør du gøre hele livet igennem, men 20’erne er især årtiet, hvor du skal prøve dig selv af, før ‘det rigtige voksenliv’ rammer.

5. Været på festival: Man forstår ikke magien ved en festival, før man har sat sine ben på én. Om der er tale om Roskilde, NorthSiden eller Samsøe så er det noget helt særligt, at placere sine sommersko på en støvet græsplæne for at lytte til musik, drikke øl, nyde solen og tilbringe fantastiske øjeblikke med dem, du holder af.

6. Slå dig på kærligheden: Om man har haft 5, 15 eller 55 partnere, når man runder 30, er ikke afgørende – det vigtigste er, at du har lært noget af dine forhold, flirts og one night stands. At elske er det bedste her i livet, men at slå sig på kærligheden er også vigtigt – selvom det unægtelig ikke føles særlig godt. Dog vil det give dig erfaringer, indsigt og gøre dig klogere, hvis du har mærket livets stærkeste følelser på både godt og ondt.

7. Flyt til en ny by: Hvis du er er født og opvokset i den samme lille provinsflække, skal du inden de 30 helst have taget springet og rykket din tilværelse op med rod. Det er nemlig skide sundt og få luftforandring og prøve at slå dig ned i nye omgivelser. Selv indfødte københavnere vil – på trods af deres opfattelse af landets hovedstad som verdens navle – have godt af at forlade Konges København og udforske resten af landet.

8. Kast dig ud i en ny fritidsaktivitet: Vi lever i en tidsalder, hvor man helst skal gå i fitness, løbe maratons og dyrke masser sport. Men selvom motion helt sikkert er en ting, som du skal give dig i kast med, inden du bliver 30, så kan andre fritidsaktivitet være ligeså vigtige. Om du går til tennis eller tegning – pilates eller pileflet, så er det sundt at have noget at bruge din fritid på. Og inden du bliver 30 år, har du især masser tid til at føre nye fritidsaktiviter ud i livet.

9. Været en klovn med dine penge: Det er fuldt ud forståeligt, at du i dine 20’ere ikke er noget finansielt geni. Derfor er det mere end forventeligt – nærmest et must – at du har brugt (for mange) penge på alt muligt fjollet. Om det var det par sko, som du egentlig ikke havde brug for, de lidt for dyre drinks i byen, de mange rejser eller de store mængder takeaway, så er det helt okay. Før du fylder 30, skal du have prøvet at være økonomisk uansvarlig. Alt andet er lidt for kedeligt.

10. Få styr på dine penge: Ligesom du skal nå at ødsle dine penge væk, så skal du også – inden på bliver 30 år – nå at opbygget et hvis økonomisk ansvar. Første halvdel af dine 20’ere er muligvis gået med at vende hver en mønt og spise knækbrød og kold pasta sidst på måneden, men når du nærmer dig de 30, bør du have erhvervet dig en bare nogenlunde økonomisk sans. Du er ved at blive voksen, og derfor duer det ikke, at din økonomi ligner den græske ditto.

11. Gør noget godt for andre: Når man er ung, at man som regel det altoverskyggende midtpunkt i sit eget liv, men før du bliver 30, skal du også kunne sige, at du har gjort noget godt for andre. Og nej – det tæller ikke at rose din kollegas nye frisure eller købe et enkelt eksemplar af Hus Forbi. I stedet skal du have været ude med en indsamlingsbøsse, bidrage månedligt til en velgørende organisation, hjulpet hjemløse, eller været frivillig i den gode sags tjeneste. Rigtig mange her i verden har det svært, om derfor er det også vigtigt, at vi hjælper vores medmennekser.

12. Find ud af hvad der gør dig glad – og gør det: Selvom du nu har læst 12 ting, som du helst skal nå, inden du bliver 30, så er det allervigtigste, at du i løbet af dine 20’ere finder ud af, hvad der gør dig glad her i livet. Der er ingen grund til at tage på festival, rejse eller dyrke pileflet, hvis det slet ikke er dig. Find i stedet ud af, hvad der gør dig glad – og gør det! Alt for mange har travlt med at opbygge en hverdag, en familie, en karriere eller en identitet, hvor man glemmer sig selv. Husk dig selv og husk at vær glad!

Læs også

Ads by MGDK