13 ting der gør min kæreste til en far

Skrevet af webmaster

19/09/2017
Foto: Simone / Drengelopper
Foto: Simone / Drengelopper
Det kan godt være, at vores biologiske søn endnu ikke er født, men min kæreste er allerede far. Det har han været, siden han flyttede sammen med mig og mine to sønner. Her er de 13 ting, der gør ham til FAR:

Dagens topnyheder

Når han i weekenden står op med drengene og lader mig sove videre.

Når han tager med til alle lægeaftaler.

Når han vinker til drengene inde fra fodboldbanen midt i en kamp og straks løfter dem op i armene, når de efter kampen kommer løbende ud til ham.

Når han klipper snoren på sit armbånd med træperler for at justere størrelsen efter den 5-åriges håndled - som så inderligt ønskede sig præcis dét armbånd

Når vi er ude og købe tøj til drengene og han vælger deres vinterjakker. 

LÆS OGSÅ: Hvad betyder farven blå?

Når han lærer dem at cykle.

Når også han tager konflikter og det sure forældrearbejde med dem ligeså meget, som han sætter sig på gulvet og bygger lego, togbaner og leger helte og skurke med dem.

Når han ringer hjem fra arbejdet for at snakke med drengene.

Når han er i udlandet med arbejdet og alligevel finder tid til gaver til drengene.

Når han vasker deres tøj, tørrer dem efter bad og børster tænder.

Når han kysser dem godnat. 

Når han kommer bærende med et barn i armene midt om natten, som har kaldt på ham. 

LÆS OGSÅ: 8 ting der sker med din krop, hvis du har trænet for meget

Når han efterspørger en større seng med plads til os alle. 

Så tak, fordi du er en far – helt uden ni måneders forberedelse. Det handler ikke om biologi, men relation og engagement. Selvfølgelig har børnene en biologisk far, der elsker dem. Men de her drenge er så heldige, at de har to voksne mænd, der elsker dem.

Simone har bloggen Drengelopper på Momster, som er Danmarks eneste morbloggernetværk.