15-årig skolepige blev voldtaget og myrdet af mand fra nettet - brutal film skal redde andre

Nils Würtzenfeld

406 uger siden

|

05/01/2017
Viralt
Leicestershire Police
Leicestershire Police
Efter at en kun 15-årige pige i blev voldtaget og myrdet på brutal vis i 2015, har politi i Storbritannien nu offentliggjort en video med et vigtigt budskab.

Dagens topnyheder

I oktober 2015 blev engelske Kayleigh Haywood kontaktet over nettet af den 12 år ældre Luke Harlow, og de to begyndte i hemmelighed at skrive sammen.

En måned senere var den kun 15-årige skolepige blevet voldtaget og myrdet af Harlows nabo, den 29-årige Stephen Beadman. Det skriver Daily Mail.

Nu er en rekonstruktion af den skrækkelige forbrydelse blevet offentliggjort af Leicestershire Politi med det formål at advare andre unge om faren ved at møde fremmede på nettet.

Da Kayleigh Haywood i oktober 2015 mødte den ældre Luke Harlow, var det, fordi han kontaktede hende over Facebook og efterfølgende pressede på for, at de to skulle mødes.

Efter at have chattet sammen en periode, gik Kayleigh Haywood til sidst med til et møde – uden sine forældres viden.

Luke Harlow fik Kayleigh Haywood overtalt til at besøge ham i sin lejlighed i Leicestershire, England, hvor han efterfølgende drak hende fuld og udnyttede hende.

Bagefter inviterede han sin nabo Stephen Beadman til at deltage i udnyttelsen, hvorefter Beadman både voldtog og myrdede Kayleigh tæt på en nærliggende gård, efter at hun prøvede at flygte.

I juli 2016 blev Beadman dømt til fængsel på livstid, mens Harlow fik 12 år i fængsel for sin rolle i den chokerende forbrydelse.

Nu har Leicestershire Politi, med tilladelse fra Kayleigh Haywoods forældre, lavet en rekonstruktion af den uhyggelige hændelse. Videoen har til hensigt af advare andre unge om faren der lurer ved at mødes med fremmede over nettet.

Videoen er indtil videre blevet set af mere end en million mennesker på bare 24 timer.

Herunder kan du se den omdiskuterede video.