17-årige Lauras eks-kæreste nærmede sig hendes baby med kniven løftet - nu hyldes hun verden over for sin reaktion

Skrevet af Morten Larsen

26/11/2016
Foto: Privat
Foto: Privat
Den unge mor skulle mødes med sin tidligere partner, så han kunne se deres fælles barn, men han kom snigende ind på hende bagfra med en stor køkkenkniv i den ene hånd.

Dagens topnyheder

På en efterårsdag for i 2006 var 17-årige Laura Bailey taget hen på Liverpool's World Museum, hvor hun sammen med sin lille søn gik rundt og kiggede på en udstilling om dinosaurer.

Deres museumsbesøg tog en dramatisk drejning, da den engelske kvindes tidligere partner dukkede op.

Kevin Howard kom snigende med en kniv i den ene hånd, og synet fik den unge mor til at træffe en skæbnesvanger beslutning.

Hun ofrede sig selv for at beskytte sønnen Joseph på tolv måneder.

Foto: Privat

- Hjælp mig... barnet, sagde Laura Bailey.

Hun var blevet angrebet af 21-årige Kevin Howard, der med en stor køkkenkniv stak sin tidligere kæreste i hovedet og flere steder på kroppen.

Den unge mor nåede at give sin søn til en tilfældig gæst på museet i det centrale af Liverpool, hvor gerningsmanden få minutter senere sprang i døden fra et vindue på fjerde sal.

Laura Bailey, der under det ondskabsfulde angreb fik ødelagt sit kranie og brækkede flere ribben, blev bragt til hospitalet i en ambulance.

Hendes liv stod ikke til at redde - hun døde samme dag.

Familie og venner til Laura Bailey vil i dag markere 10-års dagen for tabet af den handlekraftige teenager.

Will Bailey, der er bror til den afdøde kvinde, har sørget for at lave en rørende hyldest på Facebook, hvor han sammen med familiemedlemmer og venner sender direkte for at markere årsdagen.

Foto: Privat

Tidligere i dag var han mødt op på museet for at vise sin respekt til sin søster, der ofrede livet for at redde sit eget barn.

- Jeg vil gøre folk opmærksomme på, hvad hun gjorde, forklarede han til Liverpool Echo.

- Mange folk så hende kun som en skrigende pige i en tragisk situation, men dét var hun ikke. Hun handlede med ro, og er en helt for mange mennesker, siger han.

Laura Bailey var taget hen på Liverpool's World Museum, så hendes tidligere kæreste kunne se deres fælles barn, men han kom snigende ind på hende bagfra og stak hende seks gange med køkkenkniven.

- Der er ikke mange mennesker, der ville gøre, hvad hun gjorde. Hun tog seks knivstik, men burde være død ved det tredje, siger Will Bailey.

Den 17-årige mor fik placeret sit barn i hænderne på en fremmed person, før hun kollapsede på gulvet foran museets store samling af jordiske rester af dinosaurer.