7 ting han aldrig vil sige, hvis han er vild med dig

Skrevet af Ane Sørensen

15/01/2018
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Hvis du hører ham sige disse ting, er der noget, der tyder på, at han ikke er så interesseret i dig.

Dagens topnyheder

Kærlighed kan være en svær størrelse og helt umulig at blive klog på. Hvor glad er han egentlig for dig? Har jeres forhold en fremtid? Og hvordan ved du, hvad han egentlig tænker?

Hvis du genkender disse udsagn, bør du være opmærksom på, at han måske ikke er så interesseret.

Yourtango har nemlig samlet en række ting, som han aldrig ville sige, hvis han var rigtig vild med dig.

1. Du er for tilgængelig.
Hvis han er vild med dig, så vil han gerne se dig. Hvis han giver udtryk for, at han synes, du er for tilgængelig - så er han nok bare ikke så interesseret i dit selskab. Lad være med at spekulere for meget over, om du tager initiativ for ofte. Hvis han kan lide dig oprigtigt, vil han blive glad for at høre fra dig. Hvis ikke, er der ingen grund til at blive ved med at se ham.

2. Du er som en søster for mig.
Hvis der er én kvinde, som han ikke betragter som en potentiel sexpartner, så er det hans søster (nok også hans mor og andre familiemedlemmer). Så hvis han sammenligner dig med hende, er det sandsynligvis hans venne-kategori, som du er havnet i. Han kan rigtig godt lide dig, men har ingen intentioner om, at I to skal knalde.

3. Har du nogle lækre veninder?
Av, av, av. Hvis han forsøger at få dig til at sætte ham op med en veninde, eller en anden kvindelig bekendt, så er det et ganske tydeligt tegn. Han kan godt lide dig og stoler tilsyneladende på din dømmekraft, men betragter dig ikke som en potentiel romantisk partner. Spørger han derfor om dette, må du nok indstille dig på, at det ikke bliver dig og ham.

4. Gid, jeg kunne finde en som dig.
Der er ikke noget at sige til det, hvis du synes, denne udmelding er lidt underlig. Han siger jo mellem linjerne, at du er lidt af en fangst. Men samtidig melder han ud, at det ikke lige er dig, han går og drømmer om. Han sætter pris på dine kvaliteter, men har sandsynligvis placeret dig i venne-zonen.

5. Jeg har for travlt.
Hvis du er en prioritet i hans liv, vil han finde tid til dig, uanset hvor travlt, han har med andre ting. Enhver kan have travlt på jobbet og mange ting, som de skal nå i hverdagen. Men hvis han virkelig gerne vil se dig, så kan han godt finde tiden til det. Siger han andet, er det nok fordi, han ikke hellere vil bruge sin sparsomme tid på noget andet.

6. Du burde være mere..
En mand, som er vild med dig, accepterer dig præcis, som den person du er. Han giver ikke udtryk for utilfredshed eller forsøger at ændre noget ved dig. Hvis han gør dette, bør det straks få dine alarmklokker til at ringe, for det er et virkelig dårligt tegn.

7. Du skylder mig en tjeneste.
Hvis to mennesker godt kan lide hinanden, så gør de gerne noget, for at glæde den anden. Det bør aldrig være et regnskab, der skal gå lige op i sidste ende. Hvis han giver udtryk for, at du skylder ham en, hvis du gør ham en tjeneste.

Mænd afslører: 6 ting der gør et kys helt perfekt