8 ting der KUN sker i pornofilm

Skrevet af Nils Würtzenfeld

16/09/2016
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Hører man til dem, der ser dansk porno, så ved man kun alt for godt, at pornoverdenen langt fra er særlig realistisk.

Dagens topnyheder

Porno er noget, som mange af os helst ikke snakker højt om.

Ikke desto mindre ser enormt mange mennekser porno – både kvinder, mænd, unge og ældre.

Men hører man til dem, der fra tid til anden godt kan finde på at fordrive tiden med en fræk film, så er man også ganske klar over, at handlingen i pornofilm ofte er ligeså simpel, som den er urealistisk. Det skriver womenshealthmag.com.

Bevares – ser man porno er det vel næppe for handlingens skyld, ligesom ingen vel forventer filmatiseringen af en Lev Tolstoj-roman. Men ofte er pornofilm alligevel så urealistiske, at de ligger temmelig langt fra virkeligheden.

I hvert fald kan du her læse om otte ting, der modsat virkeligeheden kun finder sted i pornofilm.

1. Alle får en orgasme – hver gang: I porno kommer både manden og kvinden sjovt nok både igen og igen, men også hver eneste gang. Selvom parrene i de frække film ofte kun lige har mødt hinanden, så ved de altid lige præcis, hvad den anden vil have og kan lide. Ja nogen gange skal de nærmest ikke røre hinanden.

2. Et samleje varer mindst 30 minutter: I pornofilm er der næsten altid tale om rene marathon-seancer, når hovedpersonerne først smider tøjet og går i gang. Ingen af de medvirkende i pornofilm tager til takke med et almindeligt 'onsdags-knald' på 10 minutter. Derimod bliver de ved og ved og ved i så lang tid, at det tilsidst kan blive frygtelig kedeligt at se på. Og sikkert også deltage i.

3 Alle stillinger kommer i spil: I pornofilm nøjes man ikke med missionæren kombineret med én eller to andre af de kendte stillinger. Næh nej – man kaster sig partout ud i alle tænkelige og utænkelige stillinger, som aldrig var gået derhjemme. I pornofilm har de i øvrigt også alle mulige remedier til rådighed, som vi aldrig har set i en dansk dagligstue.

4. Barberbladet har været på overarbejde: I pornofilm er folk altid uhyre velbarberede – i hvert fald kvinderne. Benene er glatte som ål, og ikke ét uønsket hår er at finde. I pornoverdenen har man åbenbart gang i skraberen hver evigt eneste dag, modsat i virkeligeheden, hvor der altså godt kan gå et stykke tid, før den kommer på arbejde.

5. Kondom nej tak! Selvom de to hovedroller i en pornofilm ofte lige netop har mødt hinanden - og voldsomt hurtig tiltrækning opstår - så stoler de alligevel så meget på den flotte fremmede, som netop er kommet med pizza/er ens sygeplejerske/slår naboens græs, så der på ingen måde er brug for at beskytte sig. Og bare se på dem - ligner de måske nogen, der kan bære rundt på en kønssygdom? Svaret er et rungende ja.

6. Der reageres altid meget voldsomt: Når man har sex i virkeligheden, kan det både være dejligt, frækt, rart eller tiltrængt, men i pornoens verden er sex altid noget fuldstændig himmelsk og overstadigt. Mændene brummer og grynter som var der ingen i morgen, mens kvinderne stønner så højt af nydelse, så de kan vække en hel boligblok. I hvert fald er der ingen tvivl om, at sex på film må være meget bedre end i virkeligheden. Sådan lyder det i hvert fald.

7. Alle mænd er slangetæmmere: En klassisk - og åbenlys - porno-observation der formentlig har været årsag til en hel del mindreværdskompleks rundt om i de små hjem. I den virkelige verden varierer størrelsen på mandens penis meget, hvorimod den i pornofilm altid er på størrelse med en hegnspæl. Mænd i pornofilm er altid skræmmende veludrustede, og derfor skal der (igen) lige lyde et godt råd til alle mænd derude: Det er ikke dig, der er lille - det er hr. porno fyr der er alt, alt for stor.

8. Begge partnere har altid lyst til sex – samtidig: Hænderne op – hvor mange af jer har prøvet, at din partner ikke har lyst til sex, når du har? Præcis – det har vi alle, og det er helt normalt. Bortset fra i pornoens verden. Der er det ligemeget, om du er midt i maden, til et møde på arbejde, ved at vaske bil eller til din onkels begravelse. I gratis porno film har alle altid lyst til sex. Og sådan er det bare.