Anne Gadegaard viser sin krop frem: 'Jeg er så flov over det'

Skrevet af Emil Ryttergaard

09/05/2017
Anne Gadegaard er træt af at skjule sin krop. Hun vil ikke være flov længere. Foto: Polfoto
Anne Gadegaard er træt af at skjule sin krop. Hun vil ikke være flov længere. Foto: Polfoto
Den 25-årige blogger og sangerinde Anne Gadegaard viser sin krop frem på Instagram. Hun er træt af at skamme sig, og hun håber, at det kan inspirere andre unge kvinder til at stoppe med at være flove over sig selv.

Dagens topnyheder

Vi lever i en tid, hvor fokus på udseende og krop aldrig har været større takket være sociale medier. Det er ingen hemmelighed, at mange unge mennesker, især piger og kvinder, føler et stort pres for at se perfekte ud hele tiden.

Mange drømmer om at smide et par kilo, have tykkere hår, tyndere lår, mindre deller, færre skøndhedspletter eller større bryster. Eller også er man mest af alt ked af sine synlige strækmærker på kroppen. 

Det sidstnævnte har den tidligere MGP-stjerne Anne Gadegaard skrevet om på sin blog, hvor hun har delt et billede af de ‘pinlige’ strækmærker på lårene, som sangerinden fik i en meget tidlig alder. De har plaget hende i årevis, afslører hun.

- Jeg kan ikke huske præcis, hvornår jeg fik dem, men det var i mine teenageår. Jeg fik allerførst mine strækmærker på mine lår imellem benene. Der kunne jeg skjule dem, så ingen behøvede at vide jeg havde dem, skriver Anne Gadegaard. 

Den unge sangerinde oplevede også senere, at en ældre kvinde under en skønhedsbehandling omtalte strækmærker som et onde, som den unge kvinde ikke behøvede at døje med endnu, da ‘hun jo ikke vil få strækmærker før om mange år’.

- Jeg kan huske følelsen i kroppen, som var det i går. Jeg havde lyst til at skrige hende ind i hovedet og råbe ‘jo, jeg har’. Men på samme tid var jeg også enormt flov over, at jeg havde strækmærker allerede. Og især når en voksen kvinde fik det til at lyde forkert at have strækmærker som 21-årig.

Med sit blogindlæg opfordrer sangerinden især piger og kvinder til at omfavne deres strækmærker i stedet for at skamme sig over dem. 

- Jeg vil ikke have at nogle af jer får den samme flove følelse, som jeg fik, da jeg var mindre. Ingen skal nogensinde få dig til at føle sådan! For det er en rigtig ubehagelig følelse, at føle sig, ja unormal, skriver Anne Gadegaard i sin blog.

Se Anne Gadegaards billede på Instagram herunder.

Det er kun to uger siden, at den 25-årige sangerinde delte et frækt billede af sig selv, hvor hun lå topløs og i g-streng. Dengang spurgte den unge sangerinde, hvorfor at folk er så kropsforskrækkede, at det ikke længere er naturligt at være nøgen i det offentlige rum.  

Se Anne Gadegaard nøgen

Anne Gadegaard nøgen

Frækt billede af Anne Gadegaard