Betjente bliver kaldt ud til hjemsøgt hus – får et chok, da de kigger på familiens hund

51-årige Catherine Shreenan har flere gange set sig nødsaget til at kontakte politiet på grund af ubehagelige oplevelser i sit hjem i den skotske by Dundee.

De forskellige henvendelser til ordensmagten omhandler ikke normale former for husspektakler, men derimod skræmmende og uforklarlige begivenheder.

Paranormale aktiviter var årsag til, at kvinden i mandags måtte ringe til politiet igen. Telefonopringningen foregik mens lysende blinkede på mystisk vis i det gamle hus.

- I første omgang tog politiet henvendelsen med et gran salt, siger en anonym kilde til The Sun.

Betjentene begyndte dog at tage kvinden seriøst ved ankomsten til huset, hvor flere lampeskærme vendte sig på hovedet foran dem.

Læs også: Blev du også hjemsøgt af klovnen fra det Det Onde? Nu er han tilbage for at ødelægge din nattesøvn

De så også en ovnhandske, der svævede rundt i luften og krydsede lokalet.

Det mest bizarre var dog synet af kvindens lille chihuahua, der på forunderlig vis stod på toppen af en over to meter høj hæk foran huset.

- Det var bizart. De blev meget bange, siger den unavngivne kilde om betjentenes gåsehudsfremkaldende besøg i huset.

Catherine Shreenan forklarer til The Sun, at hun ikke ønsker at kommentere på de mystiske hændelser i sit hjem.

- Jeg ønsker ikke at tale om det, siger hun il sladderavisen, der også har haft kontakt til politiet, der bekræfter besøget hos den 51-årige kvinde.

Lokalpolitiet oplyser dog, at de ikke stødte på kriminelle aktiviter i hjemmet.

Spørgsmålet er så bare, hvilke aktiviter de stødte på...

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

 

Dagens Gossip