Bizar kostplan: Spiser rå kylling og for gammelt kød efter træning

Skrevet af Nicolai Busekist

12/05/2021
Foto: Twitter
Foto: Twitter
En mand spiser rå kylling og for gammelt kød efter træning, fordi han mener, at det er naturligt.

Mest læste i dag

En mand har på Twitter, hvor han har brugernavnet @BlazenBrady, chokeret øvrige brugere, efter at han har delt sin bizarre kostplan. 

Han har delt et billede på det sociale medie, hvor han viser, hvad et typisk måltid består af for ham. Det betyder blandt andet på råt kød og rå kylling kombineret med rå bacon. 

"Måltid efter træning: frisk rå kylling, en uge gammel bøf, jeg efterlod i mit køleskab, min favorit, bacon, rå smør, rå mælk," skrev han i sit opslag. 

"Kylling er slet ikke dårligt og smager fint. Dette måltid er mit standardmåltid, jeg normalt spiser hele tiden. Jeg spiser dog hovedsageligt mere bøf end kylling."

Efter at have modtaget en lang række kommentarer fra personer, der har spurgt, hvorvidt det er sandt eller ej, har han delt en video af sig selv, hvori han forklarer, hvorfor han spiser, som han gør. Derudover viser han også, at spiser et stykke rå kylling. 

"Da alle beder om en video af, at jeg spiser rå kylling, får i den her. Og husk på, at rå animalsk diæt er din naturlige diæt, som regenererer dig over tid, og får dig til at føle dig fantastisk," skrev han til videoen. 

"Det er ikke engang dårligt. I skaber jer. Jeg mener, I er bange for det, fordi de har fortalt jer, at der er bakterier i det. Det er jeres naturlige kost, som du naturligvis gerne vil spise," siger han i videoen.

Foto: Twitter

"Det smager af det samme. Måske smager det ikke helt så godt. Det er ikke en fantastisk smag, men det smager ikke dårligt. Det er bogstaveligt talt din normale diæt."

Herefter kan man se, at han bider et stykke af et stykke rå kylling, hvortil han siger: 

"To sekunder. Jeg spiser det bare hver eneste dag. Jeg vil ikke lyve. Jeg skyllede det ned med mælk for at vænne mig til det, da jeg først startede, fordi jeg ikke kunne lide smagen - nu er det meget lettere." 

"Jeg bruger stadig mælken, fordi det er lettere at skylle det hele ned, men det smager slet ikke dårligt. Jeg kunne spise råddent kø, to uger gammelt kød. Jeg er ligeglad. Det smager af det samme."

Ikke overraskende er det ikke alle hans følgere, der er lige store tilhængere af hans diæt. Flere af dem har endda givet udtryk for, at de er bekymrede for hans helbred. 

"Sørg for at opdatere os, når du er på hospitalet med madforgiftning," skriver en bruger. 

"Jeg ville ikke engang give det til min hund. Pas på dig selv, makker," skriver en anden. 

Der var dog også brugere, der i stedet forsøgte at overbevise ham om, at han burde følge en plantebaseret diæt. Det ville han dog ikke høre på, hvorfor han svarede dem. 

"Den plantebaserede dagsorden vil have, at du bliver en svag slave. Grøntsager, frugter, nødder, frø er ikke optimal sundhed. Alle indeholder anti-næringsstoffer, der forårsager problemer," skrev han og fortsatte:

"Tænk på det som naturens slik. Det er fint i moderate mængder og under visse omstændigheder, men ikke som din primære diæt."