Blikkenslageren John vinder 140 millioner i Lotto: Hvad han gør med gevinsten? Man tror, det er løgn

Skrevet af Nils Würtzenfeld

21/11/2016
Foto: Youtube
Foto: Youtube
En hårdtarbejdende blikkenslager vandt den helt store lottogevinst. Efterfølgende træffer han et valg, som kun de færreste havde truffet.

Mest læste i dag

De fleste mennesker drømmer fra tid til anden om at vinde den helt store lottogevinst.

Og skulle vi mod alle odds gå hen og vinde, så er det store spørgsmål: Hvad vil vi gøre med pengene? Det skriver Theladbible.com

Mens nogen vil købe drømmebilen eller en kæmpe villa, vil andre sikkert rejse jorden rundt eller sige op og gøre lige dét, de altid har drømt om.

For nylig fik skotske John Doherty, som én af de få, rent faktisk mulighed for at gøre sig ovenstående overvejelser, da han var så heldig at vinde utroligt 14 millioner pund – cirka 140 millioner kroner.

52-årige John Doherty, der har arbejdet som blikkenslager i 32 år, valgte at stå frem i medierne, da han og hustruen Allison i juli i år vandt de mange, mange penge. Dermed kunne resten verden spekulere på, hvad parret fra Renfrewshire i Skotland mon ville bruge de mange penge på.

Svaret kommer dog sandsynligvis bag på de fleste.

For efter at have taget to fridage til at sunde sig ovenpå den enorme gevinst, så var John Doherty igen tilbage på arbejde. Og det har han tænkt sig at blive ved med.

For selvom de fleste mennekser med 140 millioner på bankbogen næppe gad bruge resten af deres liv på at tage sig af andre folks lokummer, så er John Doherty ikke som de fleste. Han elsker nemlig sit job.

- Jeg er den, jeg er, og intet kan forandre mig. Jeg har alle mine faste kunder, som jeg har haft for 32 år, og jeg ønsker ikke at forlade dem, fortæller den uimponerede blikkenslager og tilføjer:

- Jeg har lagt meget arbejder i at skabe min egen forretning, så hvorfor skulle jeg stoppe nu?

John Doherty fortæller også, at flere kunder efterfølgende har kendtkendt ham som millinær-blikkenslageren.

- Mange personer genkender mig stadig, når jeg er ude på job – men jeg beklager mig ikke. Jeg har kun gode relationer. Jeg nyder stadig mit arbejde, fortæller han og uddyber.

- Grunden til, at jeg stadig arbejde med det her, er fordi, jeg nyder det. Det holde mig nede på jorden, og jeg er stadig den samme person, som jeg var før jeg vandt pengene, lyder det fra mangemillionæren, som ordner andres toiletter.