Brev til min datters papmor: Du var ikke en del af planen

Skrevet af Jens Simonsen

15/12/2014

Mest læste i dag

Det er aldrig let at blive skilt fra sin ægtefælle, når man har børn sammen. Det bliver sjældent lettere, når den ene part pludselig har fundet en ny at tilbringe resten af livet sammen med.

Som du kan læse i dette blogindlæg fra womenwithworth.com, kan det dog faktisk lade sig gøre, at få et stærkt og sundt forhold til eksmandens nye kone, selvom det ikke lå i kortene, at man skulle blive skilt, når man først var blevet mor.

Til min datters stedmor:

- Mens jeg voksede op og drømte om min familie, så inkluderede jeg aldrig dig. Jeg skulle ikke have hjælp af en anden kvinde til at opdrage mine børn. Ifølge min plan, så skulle min familie indeholde mig, faderen og børnene. Ikke dig. Jeg tror heller ikke, du ønskede mig i dit liv. Jeg tvivler på, det var din plan, at blive mor for et barn, som du ikke selv fødte. Jeg er sikker på, at din plan for din familie indeholdt dig, faderen og dine børn. Ikke mig eller min datter. Jeg er næsten helt sikker på, at dengang du drømte om at blive mor, så ville det blive den dag, hvor du selv fødte dit barn, og ikke den dag, hvor du giftede dig med din mand. Jeg er ret sikker på, at du aldrig havde planer om, at jeg også skulle være her.

- Men Gud har planer, der rækker langt ud over vore egne, så da min familie blev til to, vidste jeg, du ville komme.

LÆS OGSÅ: Aldersforskel giver flere skilsmisser

- Jeg forestillede mig, du ville være et monster, og at min datter slet ikke ville have noget med dig at gøre. Jeg håbede, at du ville være halvgrim, og at min datter aldrig ville se op til dig. Hendes far ville indse, at han måtte tage til takke med det næstbedste. Ondskaben ulmede i mig, fordi jeg aldrig ville se i øjnene, at en anden kvinde skulle være mor for min datter i mit fravær.

- Så kom du.

- Da jeg mødte dig første gang, vil jeg gerne indrømme, at du ikke var, som jeg havde forestillet mig, og et skud af jalousi flød gennem min krop. Det var meningen, at du skulle være grim, husker du nok. Men det var du ikke, du sindssygt smuk. Du skulle have været gennemsyret ondskabsfuld, men det var du heller ikke. Du var en ung, venlig kvinde.

- Mine planer var forpurret.

- Jeg kunne se på dig, at det også var hårdt for dig at møde mig. Så blev jeg straks blød om hjertet. Det var min plan at hade dig. Hvorfor ødelægger du min plan?

- Jeg ville væmmes ved dig, men det gjorde du umuligt for mig, så i stedet blev jeg taknemmelig.

LÆS OGSÅ: Fem ting INGEN stedforældre vil høre

- Du har accepteret vores datter fra start af og elsket både hende og hendes far betingelsesløst. Det er en gave for os alle. Du har taget vores datter med i alt, hvad du gør, og du får hende til at føle sig elsket og accepteret. Du sætter hendes forhold til sin far over dit eget, og det er kun en modig og stærk kvinde, der kan gøre det med sådan en ynde.

- Jeg lover, at jeg altid vil respektere dine inputs for vores datter. Jeg lover, at jeg aldrig vil se dig som værende mindre betydningsfuld for hendes liv eller få dig til at føle, at du ikke også er mor for hende.

- Kære kvinde, du er en sjælden og smuk perle.

- Jeg elsker dig.