De har været ’kærester’ hele livet – nu har forældrene taget en svær beslutning

webmaster

381 uger siden

|

02/07/2017
Viralt
Foto: Twitter
Foto: Twitter
De har været uadskillelige, siden de mødte hinanden for første gang. Men nu er det forbi.

Dagens topnyheder

’Kærlighed kender ingen alder’, siger man. Heller ikke selvom man bare er ni år gammel, har hele livet foran sig – og har fundet sit livs kærlighed.

Det er i hvert fald virkeligheden for Merce Meynardie og hans kæreste Mylee of Gonzales. ’Parret’ mødte hinanden til en dansetime, da de blot var to år gamle, og siden har de ikke været til at skille ad.

Det skriver Daily Mail.

Men nu sætter skæbnen skår i det unge pars tro på fremtiden. Merces far har nemlig fået nyt arbejde i Californien, som ligger mere end 3.000 kilometer væk fra Louisiana, hvor de indtil nu har boet og brugt deres tid sammen.

- Lige så lang tid som jeg kan huske, har de sagt, at de er kærester, siger Glen Meynardie, der er far til Merce.

Mylees reaktion, da hun fik at vide, at hendes livs kærlighed skulle flytte langt væk, var ikke til at tage fejl af.

- Da Mylee fandt ud af, at vi skulle flytte, sagde hun: ”Mit liv er forbi. Jeg skal giftes med Merce, men hvordan skal jeg kunne det, hvis han er i Californien?”, fortæller Glen.

Selvom forældrene med stor sandsynlighed ikke havde lyst til at ødelægge de to børns hjerter, så var der ingen vej udenom. Merce var nødt til at flytte med sin familie til Californien, og det unge par måtte derfor tage afsked med hinanden.

Afskeden, som Mylees storesøster har valgt at dele på Twitter, rører lige nu en masse mennesker på det sociale medier.

- Min lillesøsters kæreste skal flytte. Deres afsked er det sørgeligste nogensinde, skriver søsteren i opslaget.

Opslaget, der er blevet delt næsten 60.000 gange og fået mere end 190.000 likes, har fået en masse kommentarer fra folk, som håber, at parret bliver genforenet i fremtiden – ligesom i en rigtig kærlighedsfilm.