Den fremmede hund besøger hende hver eneste dag: Så lægger hun pludselig mærke til en seddel i dens halsbånd

Privatfoto

En kvinde fik hver eneste dag besøg af en gammel golden retriever. Hun anede ikke, hvor den kom fra, men en dag hang der en seddel i dens halsbånd.

En amerikansk kvinde har gjort sig et bemærkelsesværdigt bekendtskab, efter en ældre golden retriever-hund en eftermiddag dukkede op foran hendes dør.

Hunden var både glad og høflig, og da døren til kvindens hjem stod åben, gik hunden roligt indenfor og fandt sig hurtigt et hjørne i stuen, hvor den slog sig ned.

Kvinden undrede sig over hvem hunden var, og hvor den kom fra, men efter at de to havde hilst på hinanden, lod hun golden retrieveren ligge i hjørnet, hvor den hurtigt faldt i søvn.

Efter et par timers middagslur vågnede hunden igen, tog høfligt afsked og luntede afsted igen.

Det samme gentog sig dagen efter – og dagen efter det – og til sidst var det blevet en fast rutine, at kvinden hver dag fik besøg af den søde hund, der trofast hilste på, hvorefter den fandt sin plads i hjørnet og faldt i søvn.

Privatfoto

Efter nogen uger var kvindens nysgerrighed dog ikke blevet mindre, da hun stadig ikke havde nogen anelse om, hvor hunden kom fra. Den bar et halsbånd, så hun regnede med, at den måtte have et hjem, men hvor?

Derfor valgte kvinden en dag at sætte en lille hilsen fast i hundens halsbånd, hvorpå der stod:

- Jeg vil gerne finde ud af, hvem ejeren af denne videunderlige hund er for at spørge, om du er klar over, at den stort set hver eneste eftermiddag besøger mit hus, hvor den får sig en lur.

Dagen efter kvindens brev, vendte hunden som sædvanligt tilbage, og denne gang lagde kvinden mærke til en lille seddel i hundens halsbånd. Straks pillede hun den af og læste følgende ord:

- Han (hunden, red.) bor i et hjem med seks børn, hvoraf to er under tre år. Han forsøger derfor at indhente noget søvn. Må han også kigge forbi i morgen?

Privatfoto

Sedlen gav ikke bare kvinde svar, men fik hendes også til at smile. Den gamle hund havde blot søgt et sted at få fred for de mange små børn, og da kvinden havde taget imod den med åbne arme, havde den valgt hende som 'reservemor'.

Af samme grund lod hun fortsat den søde golden retriever besøge hende – til alles store glæde.

 

Dagens Gossip