Dykker åbner mystisk kasse på bunden af sø: Bliver skrækslagen over, hvad den gemmer

Skrevet af Ane Sørensen

03/04/2017
Foto: Screendump fra YouTube
Foto: Screendump fra YouTube
En amerikansk dykker fik sig en ubehagelig overraskelse, da han for nylig fandt en sort kasse på bunden af en flod.

Dagens topnyheder

En amerikansk skattejæger ved navn Jake gjorde en uhyggelig opdagelse, da han for nylig dykkede ned på bunden af en flod i Columbus i den amerikanske stat Georgia. 

Her fandt Jake nemlig en sort kasse af metal og besluttede sig for at se efter, hvad der gemte sig bag låget. Da han åbnede kassen, fandt Jake til sin overraskelse en pose, som var fyldt med hvidligt pulver.

Det skriver The Sun.

Foto: YouTube

Da den nysgerrige dykker kiggede nærmere på den mærkværdige pose, fik han pludselig øje på en lille seddel, som var bundet fast til den. På sedlen stod navnet på et menneske.

I dette øjeblik gik det pludselig op for Jake, at han faktisk stod med et kremeret menneske mellem sine hænder. I ren forskrækkelse smed Jake straks posen fra sig.

Han svømmede tilbage til sine venner for at beslutte, hvad de skulle stille op med det usædvanlige fund. De var bekymrede for, at den afdøde ikke ville få fred fremover, fordi området var kendt som et populært dykkersted.

Foto: YouTube

Foto: YouTube

Til sidst besluttede Jake sig for at ringe til politiet og spørge dem til råds, så han var sikker på, at han gjorde det rigtige. Politi kom til stedet og bad dykkerne om at putte posen tilbage i den sorte boks og derefter gemme den væk under en sten.

Jake brugte et såkaldt GoPro-kamera til at filme sin dykkertur og delte efterfølgende videoen på YouTube. Her er han efterhånden blevet en populær youtuber, som jævnligt deler videoer fra sine undervandseventyr med alle sine følgere på den sociale videotjeneste.

Du kan se Jakes video lige herunder.

Julie Levans Campbell gjorde også et mystisk fund på havets bund i oktober sidste år. Siden er hendes billede blevet delt af tusindvis af mennesker.