Efter 3 år flytter par sammen: Nu sover han på sofaen

Skrevet af Julie Møller

15/10/2021
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Efter tre års forhold valgte parret at flytte sammen. Men de deler ikke seng, og det er der en særlig grund til.

Dagens topnyheder

Selvom kærligheden er til stede, så kan det godt blive problematisk, når to personer flytter sammen.

En mand har valgt at dele sin historie online, da han er i tvivl om, hvordan han skal håndtere situationen.

Det skriver The Mirror.

Parret har været sammen i tre år, men det var først, da de flyttede sammen, at det gik op for ham, at de havde meget forskellige syn på hygiejne.

“Jeg elsker hende, men jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til. Hun går ikke særlig ofte i bad. Det sker maks en gang hver anden uge,” skriver han.

Inden de flyttede sammen, bemærkede han ikke nogen særlig dårlig lugt. Han gætter på, at hun nok altid har været i bad lige inden deres kæresteaftaler.

"Efter et par måneder, hvor jeg har forsøgt at leve med det, kan jeg ikke mere. Jeg har sovet på sofaen, fordi lugten var så forfærdelig. Jeg satte mig ned sammen med hende og forsøgte at have en seriøs samtale om det,” forklarer han.

Men det endte slet ikke godt. Kvinden blev vred og såret, og nu har parret ikke set noget til hinanden i et stykke tid, skriver han. 

Manden har valgt at dele dilemmaet i et forum på mediet Reddit, og her er der slet ingen tvivl. Han er i sin gode ret til at påtale kærestens manglende lyst til at gå i bad.

"Det er ulækkert, Hun burde gå i bad mindst hver anden dag. Måske ikke vaske hår, men hun skulle i det mindste vaske sin krop hver anden dag, hvis ikke dagligt," lyder det blandt andet.

Hvad synes du? Er det okay at påtale kærestens hygiejne, når det tydeligvis gør vedkommende ked af det?