Elev tog sig eget liv - næste skoledag blev klassekammeraterne mødt af dette på deres skabe

Skrevet af Nils Würtzenfeld

14/09/2016
Love What Matters (Facebook)
Love What Matters (Facebook)
Efter en tragedie på en skole, valgte to piger at gøre en stor forskel.

Mest læste i dag

En high school i USA blev for nylig ramt af stor sorg, da én af skolens elever valgte at tage sit eget liv. Det oplyses på Facebook-gruppen Love What Matters.

Alle de andre unge var efterfølgende både påvirkede og kede af tabet af deres medelev. Det kunne naturligvis mærkes på hele skolen, så for at forsøge at skabe lidt glæde og håb midt i sorgen, valgte to piger at overraske og trøste hele skolen.

De to piger satte sig nemlig ned med en masse post-it sedler, som de skrev en lang række budskaber på. Efterfølgende gik de rundt og placerede alle de små farvede sedler på de andre elevers skabe.

Love What Matters (Facebook)

Dermed blev alle elever mødt af en personlig seddel, med et smukt op opmuntrende budskab så som; 'Du betyder noget', 'du er smuk', eller 'du er elsket'.

I alt blev hele 3600 post-it sedler hængt op, og det tog de to piger otte timer at sprede de søde budskaber.

Love What Matters (Facebook)

På Facebook skriver brugeren bag opslaget, at vedkommende er så taknemmlig for, at de to piger tog sig tid til at skrive og hænge de mange sedler op.

- Jeg er så taknemmelig for, at de gjorde det, da alle smilene den dag var ekstra store. Der var sådan en følelse af kærlighed og sammenhold gennem gangene. En simpel post-it seddel kan minde os alle om, at alting bliver bedre.