Far gør skrækkelig opdagelse, da han slår tre æg ud til sin morgenmad

Skrevet af Emil Ryttergaard

19/11/2016
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
En britisk familiefar fik sig en ubehagelig overraskelse, da han skulle lave morgenmad til sig selv og sine sønner. Et uventet syn mødte ham, da han slog tre æg ud.

Dagens topnyheder

Der skal helst gemme sig en gennemsigtig æggehvide og en gul blomme i et æg, som man har købt i et supermarked. 

Men det var bestemt ikke det syn, der mødte den britiske familiefar Ady Reid fra Manchester, da han slog nogle æg ud til sin morgenmad, skriver Mirror

Han var stået op for at lave røræg til sig selv og sine drenge, da æggene pludselig så meget mærkelige ud nede i skålen. Ady Reid blev decideret skræmt over synet.

‘Jeg spiser aldrig æg igen’
Da æggeskallen knækkede, var det nemlig blod, der fyldte skålen. Ikke æggehvider og blommer. Og det blev for meget for familiefaderen, der forfærdet delte sine tanker på Facebook: 

- Dette er ikke, hvad du vil se, når du skal lave røræg om morgenen. Hvem spiser heller ikke æg igen?  

Foto: Privat foto

Den uheldige far har klaget til supermarkedet Iceland, hvor han købte pakken med 15 blodige æg. De har nu lovet at give ham en flaske vin og sine penge igen. Men det er Ady Reid ikke tilfreds med.

Foto: Privat foto

En talsmand for den engelske butikskæde har nu opfordret Ady Reid til at tage kontakt til kundeservice, så de sammen kan komme til bunds i sagen. 

På Facebook har flere støttet faderen, og siger nej tak til æg fremover, mens andre laver sjov med hans klamme oplevelse: 

- Det er nye syltetøjsæg. De er perfekte på vafler, kommenterer brugeren John Smooth på Facebook.

Ady Reid siger, at han er færdig med æg.

Selvom det ser drabeligt ud, så kan man sagtens spise et blodigt æg uden bekymringer, skriver Mirror.