Far ser tilfældigt datters video på Snapchat: Ender med at redde hendes liv

Skrevet af Nils Würtzenfeld

22/11/2016
Arkivfoto
Arkivfoto
Faren fornemmede, at noget var galt ud fra sin datters Snapchat. Så tilkaldte de ambulancen.

Dagens topnyheder

De fleste teenagere ønsker ikke, at deres forældre skal blande sig i deres liv på de sociale medier, men mon ikke en 13-årige pige fra Aberdeen i Skotland alligevel er lykkelig for, at hendes far valgte at åbne - og nærstudere - hendes Snapchat-video?

Den 13-årige pige blev nemlig reddet fra at dø af en overdosis ecstasy. Det skriver The Sun.

Teenagepigen havde i al hemmelighed indtaget ectasy-pillen 'Blue Diamond', men havde umiddelbart efter fået det dårligt.

Samtidig havde hun sendt en Snapchat-video rundt, som blandt andet hendes far havde set, mens han havde undret sig over, at datteren opførte sig anderledes, end hun plejede.

I stedet for at slå det hen, nævnte han det for sin hustru, og de blev enige om at se til deres datter.

- Jeg kiggede til min datter, efter hendes far var blevet urolig over en Snapchat-video. Hun havde det ikke særlig godt, fortæller pigens mor.

Derfor fik forældrene hurtigt tilkaldte en ambulance, hvorefter pigen blev kørt til Fraserburgh Hospital.

Her fandt de dog ud af, at pigen led af hjerteproblemer, og derfor blev hun hurtigt sendt videre til Aberdeen Royal Infirmary, hvor lægerne kunne se, at hendes hjerte hamrede afsted på grund af ectasy-pillen.

Samtidig var den blege pige begyndt at hallucinere og blev derfor straks behandlet for en narkotisk overdosis.

Pigen er nu igen tilbage i familiens hjem, hvor hun er ved at komme sig. Sandsynligvis efter en ordentlig omgang skældud af sine forældre.

- Unge har brug for at vide, at de leger med døden. Sådan noget (ectasy, red.) ødelægger familier, lyder det fra pigens mor.