En vaskeægte hverdagshelt.
Lige nu læser andre
En venlig fremmed efterlod over 175 000 kroner i drikkepenge, så en tjener kunne få et tiltrængt nyt sæt tænder. Det skriver Daily Mail.
Brian Maixner er alenefar fra den amerikanske by Wichita i Kansas. Han har døjet med meget dårlige tænder, siden han var barn, men har aldrig haft penge til at få dem fikset. Det fik Fred Boettcher, en jurist fra Oklahoma, til at træde i aktion.
En dag han var ude og spise på Doo-Dah Diner, hvor Brian Maixner arbejder som tjener, lagde han mærke til søde tjener, som ønskede alle kunder velkommen med et stort smil.
-Jeg kastede blot ét blik på den unge mand og vidste, at han var noget helt specielt. Han virkede så venlig, tillidsfuld og selvsikker, selvom det var tydeligt, at han havde virkelig ond i munden, siger Fred Boettcher til KWCH 12 ifølge Daily Mail.
Læs også

Den rundhåndede jurist besluttede sig for at hjælpe Brian Maixner. Han gik hen til hans chef, og fortalte ham, at han ville efterlade 25 000 dollar (omkring 175 000 danske kroner) i drikkepenge til den unge tjener, så han kunne få et nyt sæt med tænder.
Brian Maixner blev meget rørt over den fremmede mands venlighed.
-Han kendte mig slet ikke og alligevel giver han mig penge, så jeg kan få repareret mine tænder. Uden hans hjælp, ville jeg aldrig haft råd til det, siger han ifølge Daily Mail.
Fred Boettcher’s venlighed kom imidlertid ikke bag på hans datter, som fortæller, at faren altid har hjulpet mennesker i nød.

Og takket være hans store gavmildhed, har Brian Maixner nu fået et splitter nyt og flot sæt med tænder.
Han fortæller, at tandbehandlingen har ændret hans liv, og at både familie, venner og kunder bliver chokerede, når de ser hans nye og funklende hvide tænder.