Når man planlægger at fri, så tænker de fleste på en enkelt romantisk aften, hvor alt forløber som planlagt. For Edi Okoro var det dog ikke en enkelt aften, der skulle planlægges. Det var en række af små begivenheder, som til sammen skulle blive til et både sjovt og romantisk frieri.
Med til historien hører, at kæresten, Cally Read, har dårligt syn og derfor var praktisk talt blind, når hun tog sine briller af. I en serie af billeder, der lige nu går viralt på nettet, kan man se de mange gange Edi har haft ringen fremme foran kæresten uden hun har opdaget noget.
Enten havde kæresten travlt med sin mobil, hun sov eller var bare generel uopmærksom på, at Edi havde store planer. Billederne har han delt på sin Facebook-profil og hans opslag er gået viralt. Idet Edi er spontan, vidste han, at han ikke kunne fri til Cally på traditionel vis, hun ville lugte lunten, hvis han inviterede hende ud på middag eller arrangerede en rejse. Han blev nødsaget til at overraske hende."Efter en måned sad jeg i sofaen og beundrede ”My precious” (ja, jeg var meget knyttet til ringen på det her tidspunkt). Cally opdagede næsten, at jeg sad og stirrede på ringen, og der slog det mig! Alle disse forspildte chancer og tankerne… Cally aner ikke, jeg har ringen. Hvorfor skulle jeg ikke begynde at dokumentere disse øjeblikke," fortæller Edi på sin Facebook-profil.
Hans mål blev at tage så mange billeder som muligt. Se et par nedenunder eller kig videre på hans profil.
Foto: Edi Okoro
Foto: Edi Okoro