Den 16-årige Reese Hebert fra Houston, Texas, har et godt hoved. Det beviste hun fornylig, da en fyr fra skolen spurgte, om hun ville sende ham et billede, mens hun var i bad.
Egentlig var hun slet ikke klar over, at skolekammeraten havde hendes telefonnummer. Derfor var hun endnu mere overrasket over hans ligefremme spørgsmål, skriver Buzzfeed.
Hun var hjemme og skulle i bad, da han skrev til hende.
- Han spurgte, hvad jeg lavede, og siden jeg var i badet, skrev jeg, at jeg var i bad, og så bad han om at se, siger Reese Hebert.
Men den 16-årige pige er ikke typen, der sender den slags billeder, som fyren formentlig havde i tankerne. I stedet fandt hun på et ret genialt svar.
(Artiklen fortsætter under billederne)
Reese Hebert havde købt den smarte hatte-paraply på Amazon.
Hun syntes selv, hendes svar var sjovt. Derfor delte hun det på Twitter, og hun var ikke alene om at finde situationen morsom.
(Artiklen fortsætter under billedet)
- Jeg vidste, at jeg ville få brug for denne her en dag, skrev hun til billedet, som er blevet liket næsten 6500 gange og delt af 3400 Twitter-brugere.
Ud over at vække latter og sprede smil fik det også folk til at dele deres egne billeder.
(Artiklen fortsætter under billederne)
Den store opmærksomhed er kommet noget bag på den 16-årige. Hun fortæller, at hun ikke siden har hørt fra fyren, der bad om et billede fra badet.