Hans adoptivmor fortryder og afleverer ham tilbage, men den mest utænkelige familie står klar til at hjælpe

Skrevet af Nils Würtzenfeld

25/08/2016

Mest læste i dag

I 2003 blev Taylor og hans to søstre alle adopteret af den samme familie.

De tre søskende kom fra et misbrugerhjem, og var forståeligt nok lykkelige for deres nye familie. Det skriver Littlethings.com.

Men lykken skulle dog blive kort for Taylor. For ikke længe efter adoptionen ønskede hans nye mor ikke længere at have Taylor boende. Hun forklarede, at Taylor havde problemer med sit temperament, og derfor afleverede hun ham tilbage.

Taylor stod nu igen uden en familie, men der var dog én person, der blev ved med at hjælpe og støtte ham – hans sagsbehandler hos adoptionsbureauet, Connie.

Igennem de næste 10 år kæmpede Connie for at finde et passende hjem til Taylor, men i løbet af de 10 år så hun, hvordan Taylor igen og igen blev stemplet som en 'skidt dreng' med vredes-problemer. En dreng som ingen ville tage til sig.

- Hvert eneste barn kan adopteres. Der findes en familie for hvert et barn, fastholdt Connie, mens hun blev ved med at kæmpe for Taylor.

- Alt jeg kunne tænke på, var hvordan han havde det, og hvordan han måtte bebrejde sig selv, fortæller hun.

Med tiden blev Taylors sag mere end bare arbejde for Connie – det blev nærmest en besættelse, der endte med at gøre den hårdtarbejdende sagsbehandler syg med stress.

Til sidst indså hun, hvad der måtte gøres.

Derfor udfyldte hun selv adoptionspapirerne og adopterede Taylor, der var lykkelig for endelig at have fået et hjem, hvor han var ønsket.

Taylors voldsomme vredesudbrud var ganske vist en udfordring for Connie, men med en kærlig og bestemt opdragelse har både Connie og Taylor fået tøjlet det voldsomme temperament.

Taylor kan stadig finde på at blive vred og true med at gå sin vej, men det kan Connie sagtens håndtere.

- Han kan finde på at sige: 'Jeg skrider. Jeg hade det her,' men så svarer jeg, at jeg ikke har tænkt mig at sende ham væk, og så ser han på mig, og smider så sin rygsæk igen, griner Connie.

I dag er Connie officielt Taylors mor, og hendes to egne døtre har taget Taylor til sig som deres bror.

- Det er her, jeg hører til. Hun (Connie, red.) kender til mine værste sider, men hun bekymrer sig alligevel om mig og elsker mig, fortæller Taylor.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: